- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
197

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierulf, Herman, 1784 - 1845, Jurist - Kierulf, Jørgen, 1757-1810, Historiker og Æsthetiker - Kierulf, Lucas, 1692-1739, Justitiarius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Andreas Christian Anton K. (f. 1812), der 1853-64 var Tingskriver
i Gram Herred og derefter til sin Død 1870 Underretsprokurator i
Kolding, har bl. a. udgivet «Esrom Klosters og Abbeders Hist.»
(1838) og «Om Beskatningen i Haderslev Amt» (1865).

Erslew, Forf. Lex.

H. C. Steffensen.


Kierulf, Jørgen, 1757-1810, Historiker og Æsthetiker,
fødtes 31. Avg. 1757 i Hasle i Aarhus Stift, hvor Faderen, Peder Sørensen
K., var Sognepræst. Han dimitteredes fra Viborg Skole til
Universitetet 1775. K. L. Rahbek var bleven Student s. A., og mellem
ham og K. knyttedes strax et Venskabsforhold, der aldrig skulde
blive brudt. Sammen med Rahbek og andre Venner dyrkede K.
Æsthetik, men forsømte derfor ikke historiske og filologiske Studier;
an tog filologisk Examen 1778 og disputerede 1790 for den
filosofiske Doktorgrad. K. var nogen Tid (1783-85) Redaktør af de
Berlingske «Nyeste Efterretninger om lærde Sager», desuden
Medarbejder ved Rahbeks forskjellige Tidsskrifter. 1792 udnævntes K.
til overordentlig Professor i Historie; Posten var dog uden Løn,
indtil Professoratet i Statistik kunde forenes dermed 1797. K.
tyngedes næppe af stor Lærdom, i alt Fald kom den ikke til at sætte
Frugt i andre Skrifter end nogle Universitetsprogrammer og
Lærebøger; men hans Forelæsninger vare omhyggelige og i Formen
tiltalende. Bekjendt for sin litterære Dannelse og en vis Renhed i
Smagen blev K. udnævnt til Medlem af Theaterkommissionen 1794.
Han viste under denne Virksomhed, at hans æsthetiske Standpunkt
i flere Henseender var snævert og præget af en ældre Tids
Fornuftighed; hos den velvillige, blide Mand savnede man desuden
den for en saadan Post nødvendige Karakterkraft. Sorgen over
Bombardementet 1807, der tillige bragte ham materielle Tab,
nedbrød hans Helbred, og han døde 29. Sept. 1810. K. var gift med
Charlotte Amalie f. Fischer (gift 1793 d. 1820).

Nyerup, Lit. Lex.
Lærde Efterretn. 1810, S. 535 f.
Hundrup, Biogr. Efterr. om philol. Candidater S. 15.
Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i det 19. Aarh.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Kierulf, Lucas, 1692-1739, Justitiarius,
fødtes i Nibe 26. Juli 1692 og var Søn af en Borger sammesteds, Jens Sørensen K., og Dorothea Weidemann. Han synes ikke at være bleven Student,
men var 1720 bosat i Viborg og kaldes da Kancelliassessor og
Prokurator. Ved Nedsættelsen af den famøse Kommission i Dec.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free