- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
200

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierulff, Ole Andreas, 1743-1822, Søofficer - Kjær, jvfr. Kjer - Kiær, Frederik Frederiksen, 1825-93, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frederiksværns Værft; 1780 forlod han atter Norge for at overtage
Stillingen som Viceekvipagemester paa Gammelholm. 1783-84
ledede han Opmudringsvæsenet ved Kjøbenhavn, 1789 forfremmedes
han til Ekvipagemester og blev endelig 1792 Overekvipagemester
(Holmens Chef), i hvilken Stilling han forblev til sin Afgang. Det
blev saaledes K., der fik det tunge Hverv at udlevere Flaaden til
Englænderne og efter dette at gjenoptage Værftets Virksomhed fra
bar Bund. I Følge L. Engeltofts Optegnelser forløb hans
Underhandlinger med den engelske befuldmægtigede Sir Home Popham
ikke uden Rivninger, hvilke foranledigede, at K. til sidst bad sig
fritaget for at føre videre Forhandlinger med ham. Udleveringen
blev derefter fortsat af Kapitajn Rosenvinge. Englænderne, der
ønskede at ødelægge Dokken, søgte forgjæves at true K. til at
paavise dem Maaden, hvorpaa Bassinet kunde tømmes. 1811 blev
K. Kommandør af Danebrog. K. døde 6. Marts 1822. Han blev
1775 gift med Ane Christine Rasch.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.

C. With.


Kjær, jvfr. Kjer.


Kiær, Frederik Frederiksen, 1825-93, Diplomat,
er født i Kjøbenhavn 31. Maj 1825. K. blev allerede 1. Nov. 1841
Sekondlieutenant i Infanteriet, hvorfra han 4 Aar senere forflyttedes til Gardehusardivisionen og i 1849 til Livgarden til Hest, omtrent
samtidig med at han forfremmedes til Premierlieutenant. I 1860
blev K. Ritmester ved Livgarden, 1865 Eskadronschef i
Gardehusarregimentet og i 1869 Stabschef hos Generalinspektøren for Rytteriet,
men i 1872 tog han sin Afsked af Militærtjenesten, da han længe
havde ønsket at indtræde i Diplomatiet, i hvilken Anledning han
i Aaret 1858 havde arbejdet som Volontær i Udenrigsministeriet og
i 1863 ogsaa havde faaet en Mission overdraget, nemlig at notificere
Tronskiftet til det græske Hof. K. var først 8 Aar Gesandt i Rom
(1872-80) og derpaa i Wien til 1884, da han forflyttedes til den
langt vigtigere Post i St. Petersborg, som han beklædte til sin Død,
26. Marts 1893. Af særlige Missioner, der bleve K. overdragne,
maa nævnes, at han i 1878 sendtes i Spidsen for et Gesandtskab
til Madrid i Anledning af Kong Alfons XII’s Formæling, og at
han i 1882 sendtes til Belgrad for at overbringe Kong Milan af
Serbien Elefantordenen samt Anerkjendelsen af dette Kongerige.
K., der var blevet Oberst, da han forlod Hæren, og som i 1869
havde erholdt Kammerherretitelen, fik i 1883 et nyt Afskedspatent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free