- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
216

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klein, Christian Sophus, f. 1824, Jurist, Politiker, Minister - Klein, Frants, f o. 1658, s. Cleyn (IV, 14) - Klein, Hans Leonhard, -1640-, Kancellisekretær - Klein, Hans Pedersen, 1617-67, Raadmand - Klein, Vilhelm, f. 1835, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

3 Aar efter, 10. Maj 1890, ægtede han hendes yngre Søster Camilla
(f. 1845).

Topsøe, Polit. Portrætstudier S. 149 ff.

C. St. A. Bille.


Klein, Frants, d. o.1658, s. Cleyn (IV, 14).


Klein, Hans Leonhard, –1640–, Kancellisekretær,
blev 1634 ansat som Sekretær i det tyske Kancelli og anvendtes i de
følgende Aar hyppig i Sendelser til Udlandet. Saaledes afgik han
1636 til Kurfyrstedagen i Regensburg og der fra til Wien,
forhandlede i Tiden fra 1638-40 oftere dels med den kejserlige Gesandt
Grev Kurtz, dels med den engelske Gesandt Sir Thomas Roe, dels
med den svenske Afsending Salvius i Lybek og Hamborg. Vigtigst
var det dog, at han fra 1644-47 repræsenterede sin Konge under
Fredsforhandlingerne i Osnabrück og Münster. Hans Rapporter
gjøre Indtryk af Dygtighed, og hans Tjenstiver prises af Sir Thomas
Roe; af Svenskerne skal han have været ilde lidt. 1647 fik han et
gejstligt Beneficium ved Oslo Domkirke. 4. Jan. 1649 afskedigedes
han fra sin Stilling i Kancelliet. Hans Dødsaar kjendes ikke.

Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. 1629-60 I, 99.

J. A. Fridericia.


Klein, Hans Pedersen, 1617-67, Raadmand.
Da hans Navn af Familien skreves Klyne, er han sandsynligvis en Dattersøn af
ndfr. nævnte Anders Sørensen Klyne og Søn af Peder Jacobsen,
Borger i Odense, hvis Fader igjen var Biskop Jacob Madsen Veile.
Det er uvist, naar han blev Borger i Kjøbenhavn, men 1650 blev
han Medlem af det danske Kompagni og giftede sig 1. Maj 1653
med Magdalene Mogensdatter. 1658 deltog han i Adresserne i
Anledning af Kjøbenhavns Privilegier, og 1659 blev han en af de 32
Mænd og 1660 disses Formand. Som Deputeret ved Stændermødet
1660 indtog han en fremragende Plads ved Siden af Fr. Thuresen.
Under Belejringen udrustede han Kapere og ydede Kongen
forskjellige Laan, hvorfor han fik Pant og Udlæg, navnlig i
Sydsjælland. 1661 blev han Medlem af Kjøbmændenes og Kræmmernes
Kompagni og 1666 Raadmand. Han døde 13. Dec. 1667 og efterlod
sig 5 Børn. Hans Enke giftede sig 1675 med Jochum Ernst Valcher.

O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskriv. V.

O. Nielsen.


Klein, Vilhelm, f. 1835, Arkitekt,
er Broder til ovennævnte Aug. Henning K. Han er født 6. Marts 1835 i Kjøbenhavn, lærte Murhaandværket, udlært 1852, gjennemgik Kunstakademiet, store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free