Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klevenfeldt, Terkel, 1710-77, Genealog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opofrelser. Han excerperede flittig, foretog Rejser omkring i Landet
og over til Skaane, holdt Afskrivere til at kopiere gamle Breve
og Tegnere til at udføre Afbildninger af Segl og Ligstene, indkaldte
en Kobberstikker fra Nürnberg (s. I, 611) for efterhaanden at faa
Tegningerne stukne, erhvervede sig store Samlinger af Breve,
Manuskripter og Portrætter, anlagde en i hans Specialfag fortrinlig
Bogsamling, fik Regeringen til at paalægge Stiftsøvrighederne at
foranledige indsendt Oplysninger om alle adelige i begge Rigerne,
kort sagt, han udfoldede en Virksomhed i stor Stil, der lovede
lykkelige Resultater. Og medens dette stod paa, fik han Vidnesbyrd
om, at han paaskjønnedes af sin Konge og sine Medborgere:
1747 blev han Justitsraad; s. A. ophøjedes han i Adelstanden med
Navnet Klevenfeldt, en Udmærkelse, som efter hans eget Udsagn
skete uden noget foregaaende Skridt fra hans Side; 1748 var han
en af de Mænd, som efter Grams Død overleverede Gehejmearkivet
til Efterfølgeren, Langebek; 1750 optoges han paa denne sin Vens
Forslag i Videnskabernes Selskab; 1751 blev han Formand for et
juridisk Selskab; 1760 udnævntes han til Etatsraad (1767 virkelig
Etatsraad), 1768 til Konferensraad.
Dette tilsyneladende saa lyse Billede havde imidlertid sine
Skygger, der, alt som Aarene gik, bleve mørkere og mørkere. K.
var en Samlernatur, en af dem, hvorpaa det 18. Aarhundrede var
saa rigt. Foruden de nys nævnte Samlinger, hvoraf Haandskriftsamlingen
ved hans Død beløb sig til over 550 Numre, Samlingen
af malede Portrætter til over 350, samlede han ogsaa paa Mønter
og Antikviteter og ejede Dukker, klædte i alle de Dragter, som
brugtes i Norges forskjellige Egne; ja, paa sine senere Aar
anskaffede han sig ogsaa en Mineraliesamling, foranlediget ved, at
han paa den østerrigske Gesandts Anmodning skulde forsyne
Samlingerne i Wien med Naturgjenstande fra de nordiske Lande, især
Mineralier, ligesom han tidligere havde skaffet dem Mønter, og
denne Samlen for andre førte saa til, at han ogsaa selv maatte
have sig et Udvalg af Mineralier. Naar hans fleste Samlinger
havde et temmelig beskedent Omfang, var det saaledes ikke Samlerlysten,
det skortede paa. Men var han en født Samler, saa var
han ogsaa som de fleste Samlere en uproduktiv Natur. Medens
han saa sine Samlinger voxe og øgede sine Optegnelser, følte han
sig med Aarene mindre og mindre i Stand til at afbryde
Forberedelserne og koncentrere sin Kraft paa Løsningen af den foresatte
Opgave, og samtidig saa han dette lykkes for andre. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
