Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klevenfeldt, Terkel, 1710-77, Genealog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere, end han kunde taale. Hans Sind fyldtes med Bitterhed og
Misundelse; han ansaa sig selv for miskjendt og forurettet, medens
han fandt, at andre begunstigedes langt over Fortjeneste, og navnlig
følte han det som en Indgriben i sine Rettigheder, naar andre
vovede sig ind paa de Enemærker, han havde udsøgt sig. Glemmende
al den Understøttelse, der var bleven ham selv til Del, men
som ikke havde formaaet at hæve den Skat, han skinsyg rugede over,
op for Dagens Lys, ærgrede han sig over den frugtbare
Virksomhed, der udfoldedes omkring ham. Sin jævnaldrende Ven
Langebek kom han saaledes efterhaanden til at nære Nag imod,
især efter at Langebek var begyndt paa at lade Mindesmærker
aftegne. Karakteristisk for K. er følgende Udtalelse af ham: «Havde
jeg været rig, havde jeg gjort større Fordel ude [d. e. i Udlandet],
men størst Fordel i Fædernelandet, hvor jeg for Aarsager har
maattet staa tilbage for den rige Knejser [Langebek?], som Million
Gange har pløjet med min Kalv og flagret med mine Vinger, indtil
hans egne udgroede og førte ham over alle Bjærge». Men i det
K. fortabte sig i disse bitre Sammenligninger mellem sin og andres
Skæbne og fandt en tarvelig Tilfredsstillelse i at betro sine
lidenskabelige Tanker, der stadig kredsede om det samme, til Papiret
– ofte ikke engang i Breve, men paa Steder, hvor de ligesom
hengjemtes til Eftertiden –, var Ævret opgivet og hans Kraft
brudt. Ogsaa ydre Forhold bidroge deres til dette sørgelige Udfald.
Om end Udenlandsrejsen havde styrket hans Helbred, vedblev
han dog at være en svagelig Mand, ofte hjemsøgt af Sygdomsanfald.
Og lige saa galt stod det til med hans Pengeforhold.
Skjønt i og for sig vistnok ikke ubetydelige, svarede hans Indtægter
ikke til de Fordringer, han stillede til Livet, og da han ikke ejede
Formue, gjorde han Gjæld. Fra Statens Side ydedes der ham ikke
ringe Hjælp. Først eftergav Kongen ham (1745) Halvdelen af den
ham til hans store Rejse gjorte Forstrækning paa 2500 Rdl.,
rimeligvis som Tak for nogle fra Paris hjembragte illuminerede
Haandskrifter, og 1751 tilstedes der ham en aarlig Understøttelse af
400 Rdl. til hans genealogiske Værk, ligesom han fik Penge til at
rejse til Skaane for. Desuagtet maatte K. 1758 laane 4000 Rdl. af
Staten, den samme Sum, som han havde udredet i Pension af sit ene
Embede. En medvirkende Aarsag til hans slette økonomiske
Stilling vare uheldige Familieforhold, i det en Broder af ham, som
havde været Præst, var bleven afskediget og holdtes i et Slags
Fangenskab, og hans 5 Børn faldt nu K. til Byrde (jvfr. ovfr. S. 221);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
