- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
226

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klevenfeldt, Terkel, 1710-77, Genealog - Klingberg, Christian, 1765-1821, Højesteretsadvokat - Klingberg, Henrich Matthias Vilhelm, 1774-1835, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i hans store utrykte Samlinger til den danske Adels Historie, hvilke
Staten kjøbte paa hans Avktion og afgav til Gehejmearkivet Det er
et stort og rigt Materiale, som her er samlet og lagt til rette, navnlig
i Stamtavlerne, og det var ikke for meget sagt, naar en Historiker
(Werlauff) endnu 2 Menneskealdre efter K.s Død betegnede ham
som «den bedste Kjender af den dansk-norske Adelshistorie og
Genealogi», omtrent samtidig med at en anden Historiker (Vedel
Simonsen) mindre betænksomt tog Ordet for en Udgivelse af K.s
Stamtavler. Som ingen af K.s Forgængere kan maale sig med ham,
saaledes have hans Samlinger dannet Grundlaget for et helt følgende
Aarhundredes Syslen med disse Æmner. At der derved er fremkommet
mange Rettelser og Tilføjelser til hans Stamtavler, og at
disse nu paa mange Punkter maa opgives, maa ikke gjøre
Eftertiden uskjønsom over for Betydningen af K.s Livsværk.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.
F. Algreen-Ussing, Biogr. af K. (Prøve paa hans biogr. Lex., 1865).
Lex. ov. adelige Familier I, S. xxvm ff.
Nyerup, Mag. f. Rejseiagttagelser I, 254 ff. 333 ff. 443 ff. III, 428 ff.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. VI, 64 ff.
Suhms Saml. Skr. XV, 392 ff.
Langebekiana S. 4 ff. Rørdam, Breve fra J. Langebek.
Molbech, Hist.-biogr. Saml. S. 208 ff.
Kgl. Bib1., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 1331 f (Breve til K.).
Deichmanske Bibl., Mskr., 4°, Nr. in (Breve fra K. til C. Deichman).

C. F. Bricka.


Klingberg, Christian, 1765-1821, Højesteretsadvokat,
en Søn af Generallottoinspektør Jacob K. (f. 1719 d. 1782) og Karen f. Lund
(f. 1733 d. 1806), fødtes i Kjøbenhavn 16. Dec. 1765, blev Student
fra Frederiksborg lærde Skole 1783, juridisk Kandidat 1787, Hof-
og Stadsretsprokurator 1791 og Højesteretsadvokat 1792. Fra 1812-19
var han tillige Justitsdirektør ved det asiatiske Kompagni, og
1813 fik han Denomination til ved indtrædende Vakance at tage
Sæde som Assessor i Højesteret. 1805 blev han udnævnt til Justitsraad,
og han døde 9. Febr. 1821 i Kjøbenhavn. Han var en udmærket
retslærd og en i høj Grad uegennyttig Sagfører. Særlig
bekjendt blev han ved sine skarpsindige Defensioner i forskjellige
Pressefrihedssager fra Slutningen af det 18. Aarhundrede, der bleve
offentliggjorte, dels særskilt, dels i Datidens Tidsskrifter. Han var
gift med sit Søskendebarn Louise Elisabeth Klingberg (f. 1772
d. 13. Febr. 1855), en Søster til efterfølgende H. M. V. K.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.


Klingberg, Henrich Matthias Vilhelm, 1774-1835, Læge,
fødtes i Kjøbenhavn 17. Avg. 1774, og hans Forældre vare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free