Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klotz, Stephan, 1606-68, Generalsuperintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldkomment til hans Raadighed. En Lejlighed til at vise dette
frembød sig, da Christian IV i Efteraaret 1637 opholdt sig i Flensborg.
For ikke længe siden havde den lærde Holger Rosenkrantz nemlig
udgivet et tysk theologisk Skrift, kaldet «Fürstenspiegel», der i sin
Tid var forfattet af Hertug Albrecht af Preussen (Christian III’s
Svoger). I Fortalen til dette Skrift havde Rosenkrantz angaaende
en troende, af Aanden oplyst og ledet Kristens Retfærdighed for
Gud ytret en Anskuelse, der lagt paa Orthodoxiens fineste Vægt
kunde synes at afvige noget fra det vedtagne lutherske Lærebegreb.
Da K. formodentlig var kommen under Vejr med, at Rosenkrantz
just ikke stod i Yndest hos Kongen, benyttede han nu dennes
Ophold i Flensborg til at overrække ham et voldsomt Angreb paa
den lærde og gudfrygtige danske Adelsmand, der fremstilledes som
en farlig Kjætter, der gjorde fælles Sag med Papister, Socinianere
og Arminianere. Da Kongen ikke var utilfreds med at faa paavist,
at Rosenkrantz «løb gal midt i hans store Visdom», sendte
han K.s Indlæg til sin Hofpræst Dr. Peder Vinstrup og bad ham
æske de kjøbenhavnske Theologers Udtalelser derom, og nu
udspandt sig en langvarig theologisk Fejde, under hvilken K. endnu
en Gang tog Ordet, og det var ikke hans Fortjeneste, at Rosenkrantz
slap for som Kjætter at blive forvist fra Landet.
Efter at Frederik III (som Prins) med sin Gemalinde Sophie
Amalie 1646 havde taget Bolig paa Flensborghus, lykkedes det K.
i høj Grad at vinde dette Fyrstepars Yndest. Han maatte idelig
prædike for dem og var ofte deres Gjæst. Det fortælles, at da
han en Gang fik Befaling til med meget kort Varsel at prædike
for Hoffet, tog han en fremmed Prædiken, noget, han let kunde,
da han besad en overordentlig Hukommelse. Prinsen havde imidlertid
selv tidligere læst den samme Prædiken, og da K. efter
Gudstjenesten var Gjæst paa Slottet og ved den Lejlighed kom
med Undskyldninger og talte om den korte Frist osv., udbrød Prinsen
spøgende (paa Dansk): «Hr. Doktor! I har prædiket som en Herremand».
Sin Indflydelse hos Prinsen, der var Statholder i den kongelige
Del af Hertugdømmerne, benyttede K. til at optømme den til hans
Ledelse betroede Kirke, saa alt kom til at gaa i strammere Former
end tidligere. Særlig var det for ham, der saa at sige havde gjort
Profession af Orthodoxien, af megen Vigtighed at lægge en alvorlig
Hindring i Vejen for Udbredelsen af den saakaldte Synkretisme,
en mæglende theologisk Retning, hvis betydeligste Talsmand var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
