Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klotz, Stephan, 1606-68, Generalsuperintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sønderjyden Georg Calixt, Professor i Helmstedt (III, 338). K. fik
det derfor 1647 sat igjennem, at fremtidig skulde Præsterne forpligtes
til at lære efter Konkordieformelen, der indeholder den mest
tilspidsede Form af den orthodoxe Lutherdom.
Frederik III’s Tronbestigelse (1648) skilte vel K. fra det høje
Herskab, men formindskede ikke den Yndest, hvori han stod.
Kongen forærede ham et Hus i Flensborg som Bevis paa sin
Tilfredshed med hans «tro Tjeneste og Opvartning som Prædikant
paa Flensborg Slot» og aflagde ham med et Kanonikat i Slesvigs
Domkapitel. Da K. kunde sætte igjennem omtrent alt, hvad han
vilde, benyttede han sin Magt til med haard og ubarmhjærtig
Haand at indføre det højtyske Sprog som Kirkesprog i Flensborg
Provsti, med Tilsidesættelse af Befolkningens Modersmaal (dansk,
plattysk og frisisk), skjønt det var en vitterlig Sag, at Beboerne
forstode lidet eller intet af det fremmede Sprog. En lige saa
hensynsløs Færd skal han have vist med Hensyn til Embedsbesættelser,
og i Ly af Kongens Gunst optraadte han med hierarkisk Myndighed,
i det han særlig begunstigede Ansættelsen af indvandrede
Tyskere, der stode uforstaaende over for Befolkningen og uforstaaede
af denne, medens Landets egne Børn tilsidesattes.
Den Formodning er ytret, at Frederik III’s og hans Dronnings
souveræne Tilbøjeligheder have fundet Opmuntring hos K., hvem
Kongen, ogsaa efter at have forlagt sin Residens til Kjøbenhavn,
vedblev at staa i Forbindelse med. Ligeledes er det ikke usandsynligt,
at K. har smigret for Kongens Ønsker i Retning af en
Revanchekrig mod Sverige. Da Rigsdagen i Odense holdtes i Febr.
1657, og det afgjørende Valg mellem Krig og Fred skulde træffes,
havde K. ogsaa indfundet sig, sikkert efter Kongens Opfordring,
og da han fik det Hverv at prædike for Kongen og Rigets Herrer,
valgte han sin Text med det Mesterskab, der særtegner den
udmærkede Taler; thi 1. Kong. 22, 1 ff., hvorover han prædikede, var
som dannet til den daværende politiske Situation og tillod Taleren
at paatrykke Krigspartiets Ønsker en næsten guddommelig Avtoritet
samt at skyde den skuffende Udsigt til Alliancer saaledes i
Forgrunden, at den dækkede over Landets udmarvede Tilstand og
fuldstændige Mangel paa Krigsberedskab. Krigen, som K. saaledes
paa en Maade havde intimeret ved sin Prædiken, kom, som
bekjendt, og bragte en usigelig Nød og Elendighed i sit Spor; men
da Fjendens Hære oversvømmede Halvøen, var den tapre Prædikant
den første til at flygte for at bringe sig selv og sin Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
