- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
255

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knoff, Hans, 1679(?)-1732, Søofficer - Knoff, Hans Christoffersen, 1578-1619, Rektor - Knop, Oluf, -1442, Biskop i Vesteraas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K. hver Sommer Chef for et Linjeskib i Hovedflaaderne, der dog
udrettede forholdsvis lidet; 1715 i Slaget ved Jasmund førte han
«Nældebladet». 1720 efter Fredslutningen forfremmedes han til
Schoutbynacht, blev Chef for en Division Søfolk, men var ikke
senere til Søs; 1731 maatte han paa Grund af Svagelighed afgive
denne Kommando. Han døde 11. Okt. 1732. K. blev 4. Maj 1714
gift med Mette Marie v. Als.

C. With.


Knoff, Hans Christoffersen, 1578-1619, Rektor,
Søn af ovfr. anførte Hofprædikant Christoffer K., tjente i nogle Aar som Hører
ved Roskilde Skole, til han 1605 med Understøttelse af Roskilde
Domkapitel begav sig udenlands for at studere ved Universiteterne
i Wittenberg og Heidelberg. 1610 tog han i Kjøbenhavn Magistergraden,
men drog derefter atter til Wittenberg. 1612 holdt han i
Kjøbenhavn private Forelæsninger, og Aaret efter beskikkedes han
til Rektor paa Herlufsholm, som han styrede i 4 Aar. 2 Gange
søgte han Ansættelse som Professor ved Universitetet, men uagtet
han havde vundet Bifald ved sine Forelæsninger og sine fortrinlige
Prædikegaver, bleve andre ham foretrukne. Erstatning for disse
Skuffelser fik han dog 1617, da han blev antagen til Tugtemester
for den 8aarige Prins Frederik (Frederik III), hvis Undervisning
han dog kun ledede i 2 Aar, da Døden bortkaldte ham 16. Avg.
1619. K.s Studier gik i forskjellige Retninger, hvorom de Smaaskrifter
vidne, han lod trykke i Wittenberg, dels en ethisk Afhandling
om Maadehold i forskjellige Forhold (1607), dels en Lærebog
i Geometrien efter Euclid (1612).

Wad, Rektorerne p. Herlufsholm S. 53 ff.

G. L. Wad.


Knop, Oluf, –1442, Biskop i Vesteraas,
stammede fra Roskilde og blev 1398 immatrikuleret ved Universitetet i Erfurt. Endnu
én Gang til rejste han for sine Studeringers Skyld til Tyskland og
blev 1409 indskrevet som Baccalaureus ved det da lige oprettede
Universitet i Leipzig. Senere skal han have opnaaet et Kanonikat
i Upsala, og da hans Landsmand Biskop Navne Jensen (Gyrsting,
s. VI, 418), som var Biskop af Vesteraas, i 1421 i Steden kom til
Odense, blev O. K. hans Efterfølger; dog var han oftere i Danmark
og rejste 1425 til Rom som Kongens Sendemand i den slesvigske
Strid. Sit Stift styrede han med stor Kraft, og han kom ogsaa
til at spille en ret fremragende Rolle i Sverige til Trods for, at
hans danske Fødsel maatte lægge ham adskillige Hindringer i Vejen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free