Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud den store, o. 995-1035, Konge af England, Danmark og Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magt. Gavmild understøttede han Kirker og Klostre, og med
Klogskab søgte han hos Paven en Støtte for sin Magt. Faa
Maaneder efter Kampen ved Helgeaa drog han til Rom og deltog i
Kejser Conrad II’s Kroning i Peterskirken Paaskedag 1027. Det
var første Gang, en dansk Konge besøgte Rom, og at Rejsen
tilsigtede politiske Formaal over for Paven og andre Fyrster, er sikkert
nok. K. opnaaede da bl. a. ogsaa, at Kejser Conrad afstod ham
den omstridte «danske Mark» ved Ejder. Særlig for det endnu
halv hedenske Danmark maatte K.s religiøse Politik faa stor
Betydning; Kirker bleve byggede, Bispedømmerne omordnedes, Klerke
indkaldtes fra England eller andre vestlige Egne, og Klostre
begyndte at opstaa.
K.s engelske Love havde stor Betydning ved at skabe en
sikker Administration og god Orden i Landet, og der er næppe
Tvivl om, at han har søgt at virke paa samme Maade i Danmark.
Han oprettede i England et staaende Hærkorps paa 3000 Mand,
hvis Medlemmer (Huskarle) vare ordnede som i et Broderskab
under en særegen Lov (Vederlagsret): en lignende Institution
dannedes ogsaa i Danmark, eller den engelske forgrenede sig her over,
hvor dens Love snart skulde faa megen Betydning for Udviklingen
af Herremandsstanden. Vi kjende kun lidt til Enkeltheder i K.s
Styrelse af hans Hjemland; i Møntvæsenet mærkes dog klart hans
ordnende Haand.
Mange haarde Gjerninger, som tidligere tillagdes K., har den
nyere Kritik fjærnet eller set i et andet Lys. Heftighed har kunnet
rive ham hen til voldsom Daad, saaledes da han lod sin upaalidelige
Svoger Ulf dræbe i Roskilde Trefoldighedskirke. K. besad
diplomatisk Opfindsomhed og anvendte gjærne List, men troløs var
han ikke, hyklersk end mindre; han var af Hjærtet gudsfrygtig,
og den bekjendte Fortælling om, hvorledes K. erkjendte sit
Scepters Vanmagt over for Bølgerne ved Stranden, skildrer smukt hans
fromme Gemyt. Han yndede Digtekunst og Skjalde; en af ham
digtet Strofe er endnu bevaret.
Men der var kun beskikket K., som de fleste af hans Slægt,
en kort Levealder. Han døde i Shaftesbury 12. Nov. 1035 og
begravedes i Winchester. Samtiden kaldte ham «den rige» *c:
mægtige; da Danmark senere fik andre Konger af Navnet K., benævnedes
han «den gamle»; med god Grund har dog fra Slutningen
af det 12. Aarhundrede Betegnelsen «den store» især vundet
Indgang. Hans Rige havde været for sammensat til at kunne bevares
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
