Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud den hellige, o. 1040-1086, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde han holde Orden i Landet. Stormændenes Magt stækkedes,
og deres Lovbrud straffedes haardt. Men ogsaa Menigmand skulde
bøje sig under det myndige Kongedømme. K. tilegnede sig en
uhjemlet Lovgivningsmagt, og at hans Bestræbelser til Dels vare
humane og i Samklang med de fremmeligere Landes Kultur, kunde
ikke mildne Forbitrelsen hos de danske, som saa deres nedarvede
Ret krænket. Ogsaa K.s Iver for Kirken mishagede Folket, som
derved blev tvunget til at lyde Klerkenes Bud. Imidlertid har K.s
Virksomhed paa dette Omraade noget storladent ved sig. Han
gav Præstestanden en højere Stilling i Samfundet og søgte at
udsondre den fra Lægfolket, og han krævede Kirkens Højtider og
Fastedage strængt overholdte. For sit eget Vedkommende fulgte
den stolte Konge nøje Kirkens Forskrifter, tog sig af Enker og
faderløse, fastede strængt og lod sig endog hudflette af sine Kapellaner,
– selv i hans Fromhed lægger Lidenskabeligheden sig for
Dagen. Fremfor alt var han gavmild over for Kirkerne, saaledes
i Roskilde, Dalby, Odense og Viborg, og især imod Lunds
Bispekirke, i det han ved en meget stor Gave (1085) oprettede et
Domkapitel med tilhørende Skole; rimeligvis har han ligesom sin Fader
villet gjøre Lund til et nordisk Ærkesæde, men Maalet naaedes
ikke i hans Levetid. Hvor meget nu end denne kirkelige Iver
aandede ideel Begejstring, var den dog tillige et Middel til at hæve
Kongedømmet; med sin voxende Avtoritet maatte Præstestanden
nemlig støtte den Konge, der forøgede dens Magt, og for saa vidt
arbejdede K. ogsaa her for sin egen Sag.
K.s Ærgjerrighed holdt hans gamle Krigslyst i Live: ved et
stort Englandstog vilde han fortrænge Vilhelm Erobrer og udslette
Mindet om de danskes tidligere Uheld. I Foraaret 1085 samledes
en vældig Flaade i «Vestervigen» vestligst i Limfjorden for der fra
at gaa til England; K.s Svoger Olaf Kyrre sendte norske Skibe
til Hjælp, og K. ventede end videre Støtte fra den krigerske Grev
Robert Friser af Flandern, hvis Datter Edel han havde ægtet. Selv
tøvede K. imidlertid i Slesvig for at holde Oje med den tyske
Kejser Henrik IV, hvis Modkonge han nylig havde givet Ly.
Under den idelige Venten var Hærens Forraad ved at slippe op,
og Toget vilde nu tilmed foregaa saa sent, at man ikke kunde
naa hjem for at høste. Efter at der var holdt Hærting, blev
Kongens Broder Oluf (Hunger) derfor sendt til ham for at bede
ham begynde Toget eller hjemsende Hæren; men K. behandlede
Oluf som Forræder og sendte ham i Lænker til Flandern. Snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
