Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud Lavard, o. 1096-1131, Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en højbyrdig Mand, der længe havde drevet Røverfærd, blev dømt
til Døden, og da Manden over for K. vilde gjøre Frændskab
gjældende, haanede K. blot hans høje Byrd ved at lade ham klynge
op i en højere Galge. Faa den Maade vare snart de indre Fjender
udryddede. Endnu større Ry vandt K. samtidig som Kriger.
Fjenderne slog han tilbage, og Slesvig, der var hans sædvanlige
Opholdssted, omgav han med saa stærke Volde og Grave, at Byen
kort efter hans Død en hel Vinter igjennem kunde modstaa en
mægtig Hær. Foruden denne Bybefæstning, som den Gang var
noget enestaaende i Norden, opførte han flere faste Taarne til Værn
for Slien og er saaledes i Danmark bleven banebrydende for
Udviklingen af Forsvaret. Men ogsaa paa et andet Omraade af
Krigsvæsenet har K. faaet største Betydning for Eftertiden: han udviklede
et sluttet og samlet Rytteri. Det gjaldt nemlig om – i Modsætning
til de danskes sædvanlige Sendrægtighed – at rette hurtige og
uforudsete Stød mod den farlige Venderfyrste, og dette lod sig kun
udføre ved raske Ryttere. Nu overrumplede K. Fjenden ved sine
lynsnare Strejftog. En Gang undslap Henrik kun ved at svømme
over Ejder, og hans Grænseborg blev ødelagt. Venderfyrstens
Overmod forvandledes derfor til Skræk, og da K. tilbød Fred, tog
han med Glæde derimod. Her gav K.s Ridderlighed sig et smukt
Udslag: skjønt han var den sejrende, skaffede han dog Henrik
Værdien af hans Mødrenearv. Fra den Tid var der Venskab mellem
dem, og det siges, at baade K. og andre danske kunde færdes i
Henriks Land som i deres eget. Intet Under da, at man ærede
K. som Danmarks Redningsmand og gav ham Tilnavnet «Lavard»;
Ordet er af angelsaxisk Oprindelse (nyengelsk «Lord») og betyder
Herre. For øvrigt ombyttede K. sit nordiske Jarlenavn med den
evropæiske Hertugtitel, optraadte i statelig tysk Dragt og indførte
Udlandets finere Hofskik. Trods sin Myndighed var han i høj
Grad afholdt, og han viste sin Sans for Folkets Interesser ved at
lade sig vælge til Oldermand for Slesvig Borgeres Gilde, det
saakaldte «Edslag». Som Præstestandens Ven udstyrede K. Kirkerne
med Bøger og Alterkar, og de faste Kirker af Granit og rhinsk
Tuf begyndte i Sønderjylland at afløse de gamle Trækapeller.
Tillige holdt han strængt sine Klerke til Orden og Tugt og gjorde
et Korstog til det endnu hedenske Smaaland. Endelig var K. saa
gavmild imod fattige, at han endog skal have skjænket en Tigger
sin Overkjortel.
K. indtog en mægtig Stilling i sit Fædreland. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
