Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud Lavard, o. 1096-1131, Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grænsevogter havde han Styrelsen af Sønderjylland, men forestod ogsaa
ellers Landets Forsvar og kunde derfor sætte sin Broder Erik
(Emune) til at værne Øerne mod Vendervikinger. Efter sin Fader
havde han betydelige Godser, og da han ægtede den russiske
Fyrstedatter Ingeborg (VIII, 282), gav hendes Moster Dronning
Margrethe hende store Dele af sine vestgøtiske Ejendomme i
Medgift. Senere forøgedes hans Magt yderligere. Efter at Henrik og
hans Slægt efterhaanden vare omkomne, tilkjøbte K. sig af sin
Fosterfader Lothar, der nu var tysk Konge, Fyrsteværdigheden over
de vestlige Vender og blev af sin nye Lensherre kronet som
Vendernes Konge eller «Knés» (1129). Obotriterne og Vagirerne rejste
sig dog imod ham; men da han havde tvunget deres Høvdinger
Niklot og Pribizlav til Underkastelse, havde han sikret sig Herredømmet
og befæstede det ved at støtte «Vendernes Apostel» Vicelin
i hans Missionsbestræbelser og ved at opføre Borgen Alberg (senere
kaldet Segeberg), der dog atter blev nedbrudt af Holsterne. Ved
sine udmærkede Egenskaber og ved sin Magt stod han nu højt
over alle sine Landsmænd. Hans ranke og smukke Skikkelse,
hans statelige og ridderlige Fremtræden, hans Veltalenhed, Mod og
Krigersnille vakte almindelig Beundring, og det var, som Lykken
fulgte ham i alt; under en Hungersnød havde han Overflod, saa
at han kunde hjælpe de nødlidende. Saa stor var hans Myndighed
i hele Riget, at han kunde stævne sine stridende Brødre Harald
Kesja og Erik for sin Domstol og med Hærens Bifald udfri
Pomrerfyrsten Vratislav, da Kong Niels ved Forræderi havde taget ham
til Fange. Saaledes kunde den svage Konge slet ikke gjøre sig
gjældende ved Siden af sin Brodersøn, og dette vakte Avind, især
hos Niels’ heftige Søn Magnus, hvis Udsigt til Tronen under disse
Forhold blev højst tvivlsom, og hos Fætteren, den hadefulde Henrik
Skadelaar (VII, 360). Dronning Margrethe Fredkulla havde øjnet
Faren, og hun havde søgt at afværge den ved at være K. som en
Moder, end videre ved at lade ham, skjønt endnu Barn, staa
Fadder til Magnus og ved at udstyre hans Brud saa rigt; men
efter hendes Død trak Uvejret alligevel op. Henrik Skadelaar, hvis
ondskabsfulde Stiklerier kun havde paadraget ham K.s overlegne
Spot, var ivrigst for at komme K. til Livs, og K., der havde en
yderst vanskelig Stilling paa én Gang som dansk Hertug og som
Venderfyrste under sachsisk Overhøjhed, har vistnok været uforsigtig
nok til at give sig enkelte Blottelser; paa et Møde i Slesvig, altsaa
inden for Danmarks Grænser, skal han endog være optraadt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
