- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
302

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knuth, Frederik Marcus Greve, 1813-56, Minister - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A. W. Moltkes Raad udnævntes til Udenrigsminister i Martsministeriet
med Paalæg om tillige at overtage Sagerne under det
slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli (24. Marts 1848). Det faldt i K.s Lod
at lede Danmarks udenrigske Politik og dets Forhandlinger med
de fremmede, saakaldte «venskabelige» Magter i det bevægede Aar,
hvor alle gamle Forhold vare endevendte, hvor der ikke var noget
fast Holdepunkt at finde, og hvor Danmark, der let kunde have
undertrykt selve det slesvig-holstenske Oprø^r, havde hele Tyskland
imod sig og ingen Magt paa sin Side. Om sin Ledelse fra Marts
1848 til Malmø-Vaabenstilstanden i Avg. s. A. aflagde han til den
grundlovgivende Rigsforsamling en udførlig Beretning, som er bleven
offentliggjort i «Hist. Tidskr.» 4. R. V. Som Udenrigsminister fik
K. i Juni 1848 Storkorset. 15. Nov. 1848 fik han sin Afsked som Minister.

Martsministrene havde, hvad der vistnok var en Fejl, ikke søgt
Valg til den grundlovgivende Rigsforsamling. Efter Ministeriets
Afgang blev K. ligesom flere af hans Kolleger kongevalgt Medlem,
men tog ikke megen Del i Forhandlingerne, og heller ikke til den
første Rigsdag efter Grundlovens Givelse søgte han Valg. I Avg.
1851 blev han (efter P. C. Stemann) Forstander for Herlufsholm Skole
og Gods, en Stilling, som han omfattede med megen Interesse, og
i hvilken han lagde Planer til betydelige Forbedringer af denne
Kostskole, Planer, som efter hans tidlige Død gik i Arv til hans
Ven og Efterfølger Hall. Ved Valgene i Avg. 1852 stillede K. sig
og valgtes i Kjøbenhavns 5. Kreds, og han gjenvalgtes her næste
Aar efter Opløsningen i Jan., men stillede sig ikke paa ny efter
den anden Opløsning i April, hvorimod han tiltraadte en længere
Rejse til Italien. I Marts 1854 indtraadte han i Landstinget, hvor
han sad først for 9. og fra Juni 1855 for 5. Kreds; han valgtes
her til Medlem af Rigsretten. Det er ikke bekjendt, om der efter
Ministerskiftet i Dec. 1854 var nogen Tale om hans Indtræden
sammen med Hall og Andræ i det af Scheele dannede og af
P. G. Bang præsiderede Ministerium; derimod kan det næppe være
tvivlsomt, at Hall vilde have søgt og faaet hans Bistand, navnlig
i Udenrigsministeriet, da senere Scheele og ikke længe efter Andræ
udtraadte, men da havde Døden bortkaldt ham. Hans Helbred
havde ikke været stærkt, men hans regelmæssige og forsigtige
Levemaade bødede derpaa; en kort, men voldsom Sygdom bortrev ham
imidlertid 8. Jan. 1856. Hans Død i den unge Alder af 43 Aar
vakte almindelig Sorg, thi han var elsket af mange og højagtet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free