Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knutsen, Johan, -1546, meklenborgsk Prælat - Knutsen, Matthias, -1674-, omflakkende Litterat - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertugens og dennes Gemalindes Tilbagetræden til Katholicismen
1532, ligesom han i det hele i denne Tid var en af Hertugens
mest betroede Raadgivere baade i religiøse og politiske Spørgsmaal.
Han brugtes meget i diplomatiske Sendelser, saaledes 1532 til
Rigsdagen i Regensburg, over hvilken han har efterladt sig en Dagbog,
og 1533 til Kejser Carl i Italien, hos hvem han arbejdede ivrig
for at bringe et Ægteskab i Stand mellem en af Kong Christian III’s
Brødre og Christian II’s yngste Datter. Hans Virksomhed lønnedes
med en hel Række gejstlige Embeder, saaledes var han Præst til
St. Mariæ Kirke i Wismar, Provst i Lüneburg og Domherre i Lybek
og Slesvig foruden i Schwerin. Han døde 3. Juni 1546 og ligger
begravet i Lybek.
Allg. Deutsche Biographie XVI.
Jahrbb. d. Vereins f. meklenb. Gesch. XXXIX.
L. Laursen.
Knutsen, Matthias, –1674–, omflakkende Litterat,
blev født o. 1645 i Oldenswort (i Ejdersted), hvor Faderen var Organist. I
sin tidlige Barndom mistede han begge Forældre. Han fik først
Undervisning i Stedets Hovedskole, men blev derefter sendt til
Kønigsberg, hvor han havde en Broder, der var Organist. Denne
behandlede den velbegavede, men urolige Dreng strængt, hvorfor
han i sit 15. Aar løb bort og tiggede sig fra Sted til Sted tilbage
til sin Fødeby. Snart blev han dog sendt tilbage til Kønigsberg,
blev Student der, men begyndte derefter et tøjlesløst, omflakkende
Liv. 1668 lod han sig indskrive ved Universitetet i Kjøbenhavn;
men i yderlig Fattigdom fægtede han stadig hjemløs omkring i et
opsigtvækkende Ydre og disputeresyg, hvis nogen vilde indlade sig
med ham. Han hjemsøgte sine Frænder i Slesvig og Holsten, blev
en Tid Skoleholder i Süderau ved Krempe og prædikede ogsaa flere
Gange i Krempe med stærke Udfald mod Statskirken; men da han
samtidig vakte Forargelse ved sit slette Levned, forbødes det ham
at betræde nogen Prædikestol i Landet. Saa var Krigen mod
Præsterne fuldt ud erklæret fra hans Side. Han forlod dog de hjemlige
Egne, kom til Sachsen, og fra Jena udspredte han adskillige
Flyveskrifter, hvori han undertegnede sig som «Hans Friedrich von der
Vernunft»), med vilde Udfald mod Bibel og Kirke (1674). Han
vilde indbilde Læserne, at han havde stiftet en Sekt, «Samvittighedsmænd»
(conscientiarii), der allerede talte over 700 Tilhængere,
deriblandt mange af den studerende Ungdom, for hvem det stod klart,
at den kristelige «Koran» var fuld af Løgn og Bedrag, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
