Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kock, Jørgen, -1556, Møntmester, Borgmester i Malmø - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da det begyndte at gaa tilbage, og den Skaanske Adel begyndte at
vise sig upaalidelig, Hertug Albrecht af Meklenborg og besluttede
en Rejsning mod Adelen. I Spidsen for 3 af Malmø og Landskrone
udrustede Borgerfaner deltog J. K. i Kampen mod den
svenske Styrke, der var rykket ind i Skaane og Halland; men da
den skaanske Adel gik over til Svenskerne, og J. K. selv under
Slaget i Helsingborg i Jan. 1535 paa Grund af Tyge Krabbes
Troløshed kun med Nød og næppe undslap over til Kjøbenhavn,
kjendte hans Forbitrelse mod Adelen og Rigsraaderne («die
Reichsverräther») ingen Grænser. Paa Sjælland udbrød «Adelsjagten»;
de høje Rigsraader fængledes og førtes til Dels til Malmø under
J. K.s Varetægt. Fra Malmø udsendtes et heftigt Fejdeskrift mod
Adelen, hvori J. K.s dygtige Pennefører sagde denne mange drøje
Sandheder og med klog Fortielse af de svage Punkter lagde hele
Skylden paa den; J. K.s tidligere Kjendskab til dens Færd, navnlig
under Herredagen 1533, kom ham her til gode. Bruddet syntes
nu ulægeligt.
Fra Eftersommeren 1535 maatte Malmø atter udholde en
Belejring. Wullenwever var imidlertid bleven styrtet, Lybek sluttede
Fred i Hamborg, Kjøbenhavn og Malmø stode overladte til sig
selv. Kong Christian III søgte Forhandlinger med Malmø, hvor et
stort Fredsparti arbejdede sig frem. J. K. havde ogsaa (Marts 1536)
en Sammenkomst paa Kalundborg med Kongen: han synes ikke at
have været utilbøjelig til atter at nærme sig den lutherske Konge,
dog ikke paa enhver Betingelse; men inden J. K. kom tilbage,
havde Fredspartiet overgivet Staden (6. April); i Løbet af 6 Uger
stod det J. K. frit for at vende tilbage. Han forblev imidlertid i
Kjøbenhavn og deltog i denne Bys Forsvar, indtil han 29. Juli 1536
ligesom de andre Førere ved Stadens Overgivelse maatte gjøre
Knæfald for Kongen. Han blev tagen til Naade mod at forpligte sig
til ikke at opholde sig andensteds end i Danmark og Hertugdømmerne,
hvor Kongen vilde tilstede det. Adelen skal have forlangt
hans Død, men Kongen hindrede det og tog ham kort efter med
sig til Hertugdømmerne. Han beskyldes for ved sine Raad og
Angivelser mod Biskopperne og Rigsraaderne at have haft stor Del
i, hvad der senere paafulgte. Saa meget er sikkert, at man sporer
Malmøboernes Udsagn adskillige Steder baade i Klageskriftet mod
Biskopperne og i andre Statsskrifter.
J. K.s politiske Rolle var udspillet. Han er ofte bleven strængt
bedømt, baade af Samtid og Eftertid, og store Skyggesider ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
