- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
326

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kock, Nikkel Helmer, -1645, Toldvisitør - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regeringstid. Hans Herkomst og Fødeaar kjendes ikke. Vi møde
ham først som Borger og Kjøbmand paa Christianshavn, drivende
en betydelig Handel paa Østersølandene med Tømmer, Hamp og
lignende Varer. Herved kom han tidlig i Forbindelse med
Christian IV og tillige med Kongen af Polen, til hvem han sendtes i
et politisk Ærende 1635; ved Klager over de svenske Toldopkrævere,
de bekjendte Spieringer, synes han at have indyndet sig hos
Vladislav IV, der skal have taget ham i sin Tjeneste og endog
ophøjet ham i Adelstanden. Foreløbig var han dog endnu væsentligst
Kjøbmand og oprettede 1636 et Kompagni til Handel paa
Østersøen, men allerede det følgende Aar gjorde Christian IV ham
til Chef for en Eskadre, der skulde hindre Kongen af Polen i at
opkræve Told for Danzig; det lykkedes ham ogsaa at bemægtige
sig de 2 Orlogsskibe, der vare henlagte der i dette Øjemed. 1638
fik han Bestalling som Skibskapitajn og gjorde i den paafølgende
Tid flere Rejser til Rusland, dels i Handelsforretninger, dels i
Kongens Ærende. Imidlertid besluttede Christian IV at drage
Nytte af de Kundskaber og Erfaringer, han havde erhvervet sig
ved at være kommen i Forhold til det nye svenske Østersøtoldsystem,
som dette var organiseret af Spieringerne. 1640 fik han
Ordre til at visitere fremmede Skibe ved de norske Kyster, og 1642
fik han Bestalling til at forestaa Skibsvisitationen i Norge. Endelig
blev han 15. Febr. 1643 udnævnt til Generalvisitør over Danmark
og Norge med Ret til Femteparten af alt det konfiskerede Gods.
I det saaledes hele Toldvæsenets Undersøgelsesvirksomhed var
stillet under hans Overledelse, og det paa et Tidspunkt, hvor
Christian IV baade gjorde alt for at faa saa mange Penge som muligt
ud af Afgifterne og harmedes over de stedfindende Underslæb,
blev han en politisk Personlighed af ikke ringe Betydning. Især
gjaldt dette hans Virksomhed med Hensyn til Sundtolden. Han
naaede næppe sit sandsynlige Forbillede Spieringerne i
administrativt Talent, men var uden Tvivl deres Ligemand i Hensynsløshed.
Og selv om hans Adfærd og personlige Optræden ofte kunde støde
Christian IV selv, saa at denne udtrykte sin Misfornøjelse med
ham i irriterede Udtryk, lagde Kongen dog intet større Baand
paa ham. K.s personlige Egenskaber paatrykte Toldundersøgelsen
og Konfiskationerne et særlig ildesindet Præg, gjorde ham i lige
Grad forhadt af Svenskere og Hollændere og bleve et Moment
med til at forbitre vor østlige Nabo og isolere Riget. Men ogsaa
i Danmark var han kun daarlig lidt; det viste sig ved den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free