- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
329

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koefoed, Conrad Daniel, 1763-1831, Biskop - Koefoed, Ehrenreich Christopher Ludvig, f. 1830, Officer - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Levned ansaas ikke for udadleligt. Han ægtede 1793
Sophie Dorothea Fridsch (f. 1776 d. 1815), Datter
af Justitsraad, Stiftsfysikus i Ribe A. F. F.,
og Aaret efter hendes Død, 1816, Marie Cathrine
Tang, f. Meinert (f. 1776 d. 1855), Enke efter
Landvæsenskommissær Niels Kiær T. til Nørre Vosborg,
hvilken Gaard hun ejede.

Molbech, Hist. Aarbøger III, 231 f.
Frost, Efterretn. om Ribe Domkirke S. 138 ff.

L. Koch.


Koefoed, Ehrenreich Christopher Ludvig, 1830-1904, Officer.
K. er født i Nibe 6. Juli 1830 og er Søn
af Justitsraad Hans Georg K., Byfoged og Byskriver
i Hjørring samt Herredsfoged i Vennebjærg Herred
(f. 1792 d. 1854) og Nicoline Jespare f. Hillerup
(f. 1795 d. 1879). Efter at have frekventeret den
kongl. Realskole i Aarhus og i Mariboes Realskole
i Kjøbenhavn forberedt sig til den kongl. militære
Højskole indtraadte han paa denne i Foraaret 1848
og gjennemgik samtidig fra 1848-49 Central- og
Kommandoskolen i Kjøbenhavn. I 1850 udnævntes han
til Sekondlieutenant à la suite i Artilleriet med
Anciennitet af 1. Maj 1848 og afgik fra Højskolen
for at ansættes ved Feltingeniørdetachementet. Ved
Slutningen af s. A. blev han Elev paa
Ingeniørtroppernes Exercerskole i Kjøbenhavn, og
han traadte i Febr. 1851 igjen ind paa Højskolen
for at fuldende sin ved Krigen afbrudte Uddannelse
der. Efter Afgangsexamen i 1853 udnævntes han til
Premierlieutenant i Ingeniørkorpset og ansattes ved
Fæstnings- og Bygningstjenesten i Kjøbenhavn, men
deltog i 1854 i Projekteringen af Dybbølstillingen. I
1856 var han beskæftiget ved Forarbejderne til
den jyske Jærnbane, og han overgik s. A. til
Projekteringen af Kjøbenhavns Søbefæstning, ved
hvis Anlæg han ansattes i 1858. Aaret efter fritoges
han for Tjeneste ved Ingeniørkorpset for at overtage
Stillingen som Suppleantlærer i Krigsbygningskunst paa
den kongl. militære Højskole, og i 1861, efter i nogle
Maaneder at have virket ved Befæstningsanlæggene
i Dybbølstillingen, ansattes han i Lærerpladsen i
bemeldte Fag og traadte samtidig uden for Nummer og
sattes à la suite i Ingeniørkorpset. Lærervirksomheden
afbrødes i Krigen 1864, i det han afgik til den aktive
Armé og deltog i Forsvaret af Fredericia; senere
paa Aaret ansattes han ved Anlægget af Kjøbenhavns
Søbefæstning indtil Udgangen af Okt. Han blev i
1864 først karakt. Kapitajn og derefter Kapitajn af
2. Klasse og traadte ved den nye Hærlovs Ikrafttræden
i 1867 i Nummer i Ingeniørkorpset som Kapitajn. Da
Højskolen i 1868 afløstes af Officersskolen, overgik
K. til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free