- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
347

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kold, Christen Mikkelsen, 1816-70, Højskole- og Friskolemand - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og i Sønderjylland mishagede han ved sin Danskhed og Folkelighed.
Han tog derfor mod en Tjenerplads hos Pastor Hass, da
denne 1842 drog til Smyrna som Missionær, og senere bosatte K.
sig i denne By som Bogbinder. Med en lille sammensparet
Kapital rejste han hjem 1847, i det han vandrede til Fods fra Triest
til Thisted med sit Tøj paa en Trækvogn. En kort Tid var han
Huslærer hos Pastor C. F. Hassenfeldt paa Holmsland, gik i 1848
med som frivillig og blev Aaret efter Huslærer for Pastor C. C.
Østergaards Søn i Sønder Felding. Her gjorde Læsningen af Grundtvigs
Haandbog i Verdenshistorien et dybt Indtryk paa ham. Han
følte Trang til at meddele andre Grundtvigs Opfattelse af
Menneskeslægtens Udvikling og til at fæstne Opvækkelsen fra 1848 i
Folket eller, som han sagde, «at faa Folk til at tro paa Guds
Kjærlighed og Danmarks Lykke». Da derfor V. Birkedal formaaede
K. til i Efteraaret 1849 at blive Huslærer i Ryslinge Præstegaard,
begyndte han her at samle nogle unge Bønderkarle til en fri
Undervisning, omfattende Bibel- og Fædrelandshistorie, Ingemanns
Romaner og Oehlenschlägers nordiske Digte og Tragedier. Ved
Understøttelse af den grundtvigske Kreds i Kjøbenhavn kjøbte
han et Hus i Ryslinge med nogle Tdr. Land og opførte her en
«højere Folkeskole», den første i Kongeriget, naar man ser bort
fra det Forsøg, som Rasmus Sørensen 2 Aar før havde gjort i
Uldum ved Vejle. Den aabnedes i Nov. 1851 med 15 Elever.
Til Medlærer havde han A. K. Povlsen Dal. Da de gammeldags
opvakte blandt Almuen i Fyn efterhaanden nærmede sig den grundtvigske
Retning, fandt K. blandt dem en gunstig Jordbund for sin
Virksomhed og flyttede derfor 1853 sin Højskole til Dalby ved
Kjærteminde, hvor han Aaret før havde begyndt en privat Børneskole.
Da ogsaa denne Bygning blev for lille for den voxende
Tilstrømning, opførte han 1862 paa Hjallese Mark i Dalum Sogn
ved Odense en rummelig Bygning, hvor han havde Højskole til
sin Død (6 April 1870). Elevantallet steg til 112 unge Mænd i
Vinterhalvaaret og til næsten lige saa mange unge Piger paa det
Sommerkursus, han siden 1863 havde begyndt.

K.s Hovedbetydning ligger deri, at han baade med Hensyn
til voxnes og Børns Undervisning har ført Grundtvigs Skoletanker
ud i Livet i en saadan Form, at de sloge Rod i Folket, især paa
Landet. Medens Højskolen i Rødding havde et 2aarigt Kursus
og mange Fag, indskrænkede K. Skoletiden for de unge Mænd til
et Vinterhalvaar og for Pigerne til et Fjerdingaar, strøg en Del af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free