Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kold, Christen Mikkelsen, 1816-70, Højskole- og Friskolemand - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fagene og arbejdede udelukkende paa at vække Eleverne i kristelig
og folkelig Henseende, medens Tilegnelsen af Kundskaber først
kom i anden Række. «Jeg opliver først, og saa oplyser jeg»,
sagde K., hvis Undervisningsmaade var lige saa ejendommelig som
hans Personlighed. Han vilde først bringe Eleverne til Bevidsthed
om, at de trængte til Oplysning for at kunne leve et værdigt
Menneskeliv, og derpaa søge at tilfredsstille denne Trang.
Hovedfagene i hans Skole vare Historie, især Kirkens og Fædrelandets,
Modersmaalet og Folkesangen, og hertil kom den Belæring, han
uddrog af sine egne og Elevernes Livserfaringer. Dog blev der
ogsaa undervist i Skrivning og Regning. Al Lektielæsning var
bandlyst. Frie Foredrag vare hans sædvanlige Meddelelsesform,
og hertil kom Samtale med Eleverne i Fritiden, under Maaltiderne
og paa den fælles Sovesal. De fik Anvisning til Selvuddannelse
ved Læsning af gode Forfattere og ved skriftlig Besvarelse af
opgivne Æmner. I det væsentlige have næsten alle de senere
Højskoler taget denne Ordning til Mønster. Ved at overføre sine
Grundsætninger paa Børneundervisningen (jfr. hans Afhandling «Om
Børneskolen», udg. 1877 af H. Holm) blev K. Skaber af de grundtvigske
«Friskoler», der fra 1852 ere opstaaede i alle de Egne paa
Landet, især Fyn og Mors, hvor den grundtvigske Retning har
Fodfæste, og gav herved Stødet til de 2 Love om Privatundervisning
af 2. Maj 1855 og 30. Sept. 1864. Ogsaa paa den offentlige
Skole fik K. Indflydelse; thi de stærke Brydninger, der opstode mellem
«Friskolen» og «Statsskolen», paavirkede denne i Retning af K.s
Anskuelser, saa at mundtlig Undervisning bredte sig paa Lektielæsningens
Bekostning, og mange af de Tanker, der mødte stærk
Modstand, da K. fremsatte dem, ere nu optagne i den almene
pædagogiske Bevidsthed.
K. besad ikke mange Kundskaber, men en rig Livserfaring
og et skarpt Blik for Sjælelivets Ytringer. Han havde ingen
Undervisningsplan og brugte ingen bestemt Methode, men fulgte
sine umiddelbare Indskydelser, talte snart hjærtelig, snart ironisk,
undertiden i barokke Vendinger, men altid med Aandens Myndighed
og dog jævnt og fattelig, saa at Tilhørerne fik et nyt Indblik
i de moralske, psykologiske eller sociale Spørgsmaal, som han
udtalte sig om med Historien som Udgangspunkt. K.s Personlighed
var en ejendommelig Blanding af Modsætninger. Skjønt bondeklædt
og i sin Optræden Almuesmand, besad han i mange
Retninger en fin Aandsdannelse; med Særhed og Bornerthed paa visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
