- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
354

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolderup-Rosenvinge, Janus Lauritz Andreas, 1792-1850, Retslærd - Kolderup Rosenvinge, Janus Lauritz Andreas, f. 1858, Botaniker - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enkeltvis udgivet eller kommenteret en Del interessante Doms- og
Processager, som Dommene over Torben Oxe, Poul Laxmand,
Mester Jacob Nielsen, Mads Ravn m. fl., og skrevet en Del
Anmeldelser af retshistoriske Arbejder, hvoraf nogle i «Maanedsskrift
for Litteratur», hvis Medudgiver han var 1829-38, samt udgivet
en Række enkelte retshistoriske Afhandlinger, vedrørende en
Flerhed af Retsomraader: Tingsret, Obligationsret, Proces, Strafferet,
Statsret, Kirkeret. Afhandlingerne yde helt igjennem værdifulde
Bidrag til vor retshistoriske Litteratur. En Del af dem findes i
«Juridisk Tidsskrift», hvis Medudgiver K.-R. var 1831-40.

Betragter man denne samlede Fylde af vel formede, indholdsrige
Arbejder, udførte af en svagelig, fra flere Sider stærkt optagen
Mand, der døde i en forholdsvis tidlig Alder, kan man ikke andet
end med levende Tak og Paaskjønnelse anerkjende K.-R.s
omfattende, dygtige Virken for det retshistoriske Studiums Fremme i
Danmark. – Ved Siden deraf kan endnu erindres hans Virksomhed
som Udgiver af Samlingen af Forordninger fra 1846-49 og af
gejstlige Forordninger (1838-46).

Erslew, Forf. Lex.

H. Matzen.


Kolderup Rosenvinge, Janus Lauritz Andreas, f. 1858, Botaniker.
L. K. R., født i Kjøbenhavn 7. Nov. 1858, er Søn af
nedennævnte Vandbygningsdirektør V. K.-R. Student 1876 fra
Metropolitanskolen, tog medicinsk Forberedelsesexamen, men gav
sig derpaa til at studere Naturhistorie, specielt Botanik. Tog
Magisterkonferens 1882 efter allerede at have publiceret nogle
anatomiske og algologiske Afhandlinger. Han lagde sig derpaa efter
Studiet af Algerne, særlig Havalgerne. Han tiltraadte for
videnskabelige Studiers Skyld en Rejse 1883-85 til Stockholm, Bonn,
Tübingen, Cherbourg, Paris, Antibes, Montpellier og Biarritz; kom
i 1885 tilbage til Kjøbenhavn. I 1885 studerede han Havalgers Fysiologi
ved Havgesund og blev dernæst af Kommissionen for Grønlands
Undersøgelse udsendt i 1886 med «Fylla», nærmest til Nordgrønland,
og i 1888 i Selskab med Geologen Steenstrup til Sydgrønland for at
undersøge Grønlands Algevegetation. 1888 tog han den filosofiske
Doktorgrad. Efter «den biologiske Stations» Oprettelse 1890 har
han næsten hvert Aar været Lærer ved de der afholdte Kursus
for naturhistoriske studerende, og endelig fik han 1891 en 4aarig
Statsunderstøttelse for at foretage omfattende Undersøgelser af
Plantevæxten i de danske Farvande. – Hans videnskabelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free