- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
364

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolling, Valdemar Ludvig Christian, f. 1834, Skuespiller - Kolthoff, Ernst Vilhelm, 1809-90, Præst - Koning, Jacob, f o. 1720, s. Coning (IV, 80) - Kongsbakke, Eskil Andersen, o. 1610-o. 1670, Gouvernør i Trankebar - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev 7. Juni 1867 gift med Almine Louise Ferdinandine Neiiendam
(f. 30. Juni 1846).

Dannebrog 25. Dec. 1894.

Edgar Collin.


Kolthoff, Ernst Vilhelm, 1809-90, Præst,
var en Søn af Tobaksfabrikant Matthias Anton K., hvis Slægt stammede fra Byen
Koltoft i Angel, og Sophie Albertine f. Wahlberg. Han blev født
i Hamborg 20. Juli 1809, men 6 Aar gammel kom han, efter et
kort Ophold i Holsten, til Kjøbenhavn, og 1825 blev han privat
dimitteret til Universitetet. 1830 underkastede han sig den
theologiske Embedsexamen med Karakteren Egregie, og derpaa var han
en Tid lang Lærer, først ved Sorø Akademis Skole, senere ved
Landkadetakademiet. 1834 vandt han den theologiske Licentiatgrad
for en Afhandling om Apostelen Johannes’ Forfatterskab til
Apokalypsen, og efter Disputatsen rejste han til Tyskland, hvor han især
slog sig ned i Bonn, München og Berlin. Da han var kommen hjem,
holdt han som Privatdocent Forelæsninger ved Universitetet, indtil
han 1837 blev kaldet til 2. resid. Kapellan ved Frue Kirke i Kjøbenhavn.
1841 gjorde han en Rejse til Italien, Schweits, Frankrig og
Belgien. 1843 blev han 2. resid. Kapellan ved Holmens Kirke i
Kjøbenhavn, 1845 resid. Kapellan ved Helligaandskirken sammesteds;
1852 forsvarede han for den theologiske Doktorgrad en Afhandling
om de paulinske Breves Bidrag til Skildringen af Jesu Liv, og 1856
blev han udnævnt til Sognepræst ved Helligaandskirken. Fra dette
Embede søgte han Afsked 1880 og opholdt sig siden i Kjøbenhavn
indtil sin Død, der indtraf 8. Febr. 1890. K. har udgivet et Par
Prædikensamlinger (1842 og 43), og det var ham, der 1844 i Kjøbenhavns
gejstlige Konvent foreslog Nedsættelsen af en Komité til
Overvejelse af Salmebogssagen. Som Medlem af denne tog han
Del i Udarbejdelsen af det saakaldte «Prøvehæfte» (1845), og senere
var han en kort Tid med i den Komité, der skulde udarbejde den
nye Salmebog. 1837 havde han ægtet Johanne Marie Swane
(f. 1816 d. l885), Datter af Varemægler L. S. og Julie Annette f.
Clausen, Søster til Professor H. N. C. (III, 612).

Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 275.
H. L Martensen, Af mit Levnet II, 59 f.
C. J. Brandt, Vore danske Kirkesalmebøger (1886) S. 54 f.

Fr. Nielsen.


Koning, Jacob, d. o.1720, s. Coning (IV, 80).


Kongsbakke, Eskil Andersen, o.1610-o.1670, Gouvernør i Trankebar.
E. A. var af Herkomst en Almuesmand og af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free