- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
366

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongsbakke, Eskil Andersen, o. 1610-o. 1670, Gouvernør i Trankebar - Kongslev, Laurits Laurberg, 1737-83, Retslærd - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at man ikke tilstrækkelig har understøttet E. A. mod Handelens
Betjente, og B. G. Niebuhr siger om ham: «Ingen kjender hans
Grav, faa hans Navn; men saa længe det danske Flag vajer i
Ostindien og i Ostindiens Havne, burde vi erindre, at det er E. A.,
hvem vi skylde vore ostindiske Besiddelser og vor ostindiske Handel».
Siden da er Ostindien gaaet tabt for Danmark; men endnu mindes
E. A.s Navn og skulde vel nødig ganske glemmes, saa længe Danmark staar.

Skand. Lit. Selsk. Skrifter I.
Schlegel, Samml. z. dan. Gesch. II, 3, 170 ff.

Fr. Krarup.


Kongslev, Laurits Laurberg, 1737-83, Retslærd,
var Søn af Troels Christensen K. og Kirstine Dorothea Lauridsdatter f.
Laurberg og fødtes 19. Avg. 1737 i Nørhaa i Thy, hvor Faderen var
Præst. 1755 blev han Student fra Aalborg Latinskole. 1756 tog
han filosofisk Examen og opholdt sig derefter som Lærer i
forskjellige Familier, indtil han 1765 som Hovmester fulgte den unge
Kammerjunker Benzon fra Sohngaardsholm til Sorø, hvor han blev
Repetent ved Akademiet. Fra denne Stilling indgav han 1771
Ansøgning om Embedet som mathematisk Professor ved Odense
Gymnasium med den Motivering, «at jeg i 16 Aar har lagt mig
efter de mathematiske Videnskaber og i de sidste 8 Aar gjort
samme til mit Hovedstudium». Han fik ikke Embedet og indgav
saa s. A. Ansøgning om det ved Erichsens Forflyttelse ledigblevne
Embede som Professor juris ved Akademiet i Sorø. Ved Ansøgningens
Indgivelse var K. ikke juridisk Kandidat, men man trak
Sagen ud, og efter at han 16. Maj 1772 var bleven juridisk Kandidat,
fik han 4. Juni s. A. sin Udnævnelse. 1771 ægtede han
Helene Paludan, Datter af Præsten Jens Hansen P. til Thorslunde
og Ishøj og Charlotte Helene Wichmann f. Hasebart. 4. April (ikke
Marts) 1783 døde han efter længere Tids Svagelighed i Sorø.

Foruden nogle Smaating har K. udgivet «Den danske og
norske private Rets første Grunde». 1. Bind (1781) indeholder som
Indledning Lovhistorien og den private Rets 1. Bog, om Personernes
Ret (derunder Familieretten). 2. Bind (1782), om Tingsret, giver
2. Bog, om Tingenes umiddelbare Ret (derunder Arveretten og
om Kontrakter i Almindelighed samt om Kjøb og Salg), og 3. Bog,
om den middelbare Tingsret (adskillige Kontrakter). Det var
Forfatterens Hensigt at fortsætte med en Fremstilling af Strafferet og
Proces, men Døden hindrede ham i Fuldendelsen af det livlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free