Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Frederik Michael, 1725-96, Søofficer - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Avskultanter i Konstruktionskommissionen og tillige erholdt
Undervisning af Fabrikmester Thura. 1752-56 foretoge de samlede en
Studierejse til England, Frankrig og Italien, sidstnævnte Sted for
at gjøre sig bekjendt med Konstruktionen af Galejer. Efter
Tilbagekomsten ledede de i Fællesskab Konstruktionen af en Fregat,
til Dels bygget efter nye Principper, men endnu inden denne var
færdig, forlod Kaas Skibsbyggeriet for at slaa ind paa andre Baner.
1758, da Thura afgik fra Fabrikmesterembedet paa Holmen, overtog
K. denne Post, som han beklædte indtil 1772. Under denne
Virksomhed konstruerede han 12 Linjeskibe og 7 Fregatter foruden en
Del mindre Skibe, som alle vare gode, om end ikke Fostre af Geni,
med Undtagelse af Tredækkeren «Christianus VII», en af Marinens
største Orlogsmænd; denne Kolos viste sig ganske forfejlet og blev
aldrig brugt; tillige indførte han en Del Forbedringer ved Skibenes
Hovedreparationer og Dokning. Under den sidste Del af sin Virksomhed
stilledes han dog en Del i Skygge af den talentfulde Henrik
Gerner, som han selv fra 1764 havde oplært, men som snart
overfløj ham som videnskabelig Konstruktør. K. blev i dette Tidsrum
karakteriseret 1760 som Kapitajn, 1767 som Kommandørkapitajn.
1772 aftraadte K. fra sit Embede, der overtoges af Gerner, og blev
2. Civildeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet (1778
1. Civildeputeret); som saadan fik han Sæde i forskjellige vigtige
Kommissioner, hvor han lagde stor Arbejdsdygtighed og teknisk
Indsigt for Dagen, men tillige megen Utilbøjelighed til at foretage
raske Beslutninger; det skyldtes saaledes væsentlig ham, at der
ikke med Kraft blev taget fat paa Anlægget af ordentlige Søforter,
uagtet der netop paa den Tid (1774) var megen Stemning for et
saadant Foretagende. 1774 blev K. Kammerherre, 1781 hvid Ridder
og Gehejmeraad, s. A. 1. Deputeret i Kommissariatskollegiet. Da
Admiralitets- og Kommissariatskollegierne 1784 samledes til et enkelt
Kollegium, blev K. Deputeret i dette; men allerede Aaret efter
trak han sig tilbage fra Forretningerne og bosatte sig i Skjelskør,
hvor han henlevede Resten af sit Liv i Ro, beskæftiget med at
skrive og udgive sin Selvbiografi. Han døde her 25. Okt. 1796.
K. kom i et Slags Modsætningsforhold til Henrik Gerner, for
hvis Fortjenstfuldhed han hverken kunde eller vilde have aabent
Øje. Over for Struensee var han en forsigtig, men dog ret energisk
Modstander. Da denne styrtedes, forsøgte han sammen med
Fr. Suhm at faa dannet en Forfatning, hvortil Suhm leverede
Udkastet; men Planen blev dog hurtig forpurret af Guldberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
