- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
392

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Iver, -1561, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forladt ham; han udpegedes almindelig som en af de ivrigste
Talsmænd for et Fredsbrud. Da Krigen nærmede sig, betroedes
ham ogsaa i Jan. 1657 Posten som Generalmajor over det
søndenfjældske Norge; Rustningerne her lagdes væsentlig ind under ham,
og i April kaldtes han til Kjøbenhavn for at konferere med Kongen.
Men under selve Krigen kom han ikke til at udføre store Bedrifter;
mest indskrænkede hans Virksomhed sig til Grænsefægtninger, og
de Forsøg, han i Sept. og Okt. 1657 gjorde paa en Diversion ind
i Halland, maatte opgives som resultatløse, dels af Mangel paa
Proviant, dels af Mangel paa tilstrækkelig Understøttelse fra den
danske Hær i Skaane. I Nov. samlede han sit Korps ved
Uddevalla mod et svensk Angreb fra Venersborg, men søgte forgjæves
Hjælp hos Statholderen paa Akershus Niels Trolle, og i Jan. 1658
faldt ogsaa Uddevalla Skanse. Kort efter tog han den tilbage;
men umiddelbart derpaa beseglede Freden i Roskilde Baahuses Tab.

I. K. havde saaledes mistet sit Len, men endnu stærkere blev
dog hans Stilling rokket ved Skaanes Afstaaelse. Her havde han
sine store Besiddelser, foruden Jordbjærg de ved hans Giftermaal
erhvervede Godser Krogholm, der var en af de prægtigste
Herregaarde i Sundprovinserne, og Marsvinsholm. Han stod som
Hovedet for den Skaanske Adel, ragende frem ved sin Person og ved
sine Slægtskabs- og Venskabsforbindelser. Derfor gjorde den svenske
Regering sig den yderste Umage for at vinde ham for sig, samtidig
med at den havde et vaagent Øje med hans Adfærd. Det mærkelige
skete nu ogsaa, at den hidtil saa ivrige Svenskerfjende hørte
til dem, som aflagde Eden til den nye Herre snart efter Roskildefreden.
Dog betød dette ikke, at han traadte ud af dansk Tjeneste.
I Sept. 1660 foreslog Rigsraadet ham til Optagelse i det – noget,
hvorom der for øvrigt ogsaa tidligere gjentagne Gange havde været
Tale –, men Kongen fulgte ikke Indstillingen, og paa det store
Stændermøde synes I. K. nærmest at have indtaget en oppositionel
Holdning; dog tilstodes der ham den Ære at bære Blodfanen ved
Arvehyldingen 18. Okt. Men Statsforandringen gjorde paa ham
som paa mange andre af hans Standsfæller et mægtigt Indtryk, og
i Juli 1661 tilbød han ved en Mellemmand den svenske Resident
Duval at træde i Carl XI’s Tjeneste. Imidlertid ansaa Frederik III
det for klogt at knytte ham til sig. Han blev Medlem af
Statskollegiet og af den store Lovkommission og udnævntes derpaa i
Sept. 1661 til Statholder i Norge som Niels Trolles Efterfølger.
Synderlig Glæde fik han dog næppe af denne Virksomhed;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free