- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
394

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Jørgen Baron, 1633-78 - Krabbe, Morten, -1542, norsk Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Uskyldighed og med sine Tanker mest rettede paa sin Hustru, med
hvem han end ikke havde faaet Lov til at tage personlig Afsked.

Deduction mod Hr. Joran K. (Malmö 1678).
Aletophilus, Replique emod den falske Deduction (1678).
Cronholm, Skånes polit. hist. II, 198 ff.
Saml. t. Skånes hist. 1870, S. 43 ff.

J. A. Fridericia.


Krabbe, Morten, –1542, norsk Kansler,
var en Søn af Niels (Mortensen) K. til Tandrup og Torp samt Kirsten Bosdatter Høg
(af de gamle Høger). Hvis det er ham og ikke hans ældre Fætter,
Dr. Morten K., der studerede i Rostock 1504-5, maa han være
født i 1480-Aarene, men i Danmark vides han ikke nævnt før 1517, da
han var Børglumbispens Kommissarius paa Læsø. Han var Magister,
blev kongl. Sekretær og havde allerede 1523 Provstiet i Thy, som
han beholdt til sin Død, ligesom han ogsaa ved sidstnævnte
Tidspunkt var Indehaver af et Præbende i Ribe. 1529 blev han
forlenet med Tommerup Kloster i Skaane, som han beholdt til 1532,
da han blev norsk Kansler og Provst ved Mariekirken i Oslo med
tilhørende Forlening af Folio og Laurentii Hospital i Oslo. Han
kom dog først til Norge om Foraaret 1533, da han melder
Ærkebispen sin Ankomst, men allerede om Sommeren s. A. beklager
han sig over sin Kirkes Tilstand, Embedets Ringhed og Landsvistbrevenes
Sjældenhed, ligesom den uvante Luft var ham besværlig,
foruden at han var syg af et Ormebid i Foden. 1539 overlod Hr.
Truid Ulfstand ham Hellig Løsens Præbende i Oslo. 1535 var han
Kongens og det søndenfjældske Rigsraads Kandidat til Bergens
Bispestol, skjønt «han ikke selv stod saa haardt derefter». Det
anføres da om ham, at han var «mandelig, høj forstandig talende og
raadende, vidt forsøgt i Herrers og Fyrsters Gaarde og Kancellibruget»
samt af fornem Slægt og Hr. Tyge Krabbes Søskendebarn.
Paa den anden Side synes han at have haft Egenskaber, der ikke
vare heldige for hans Stilling: han var en stor «Gildebroder» og «en
svar Mand», hvem Rejser faldt besværlige, men Biskop Hans Reff
udtaler Haabet om, at han vilde «blive en anden Mand», naar
han fik en mere ansvarsfuld Stilling. Skjønt Ærkebispen lader
villig til at acceptere ham, vidste han dog under de indtrædende
urolige Tider at skaffe sin og det bergenske Kapitels Kandidat,
M. Geble Pedersen, Bispestolen. M. K. deltog i Slutningen af 1535
virksomt i Christian III’s Valg til Norges Konge. Han levede endnu
i Febr. 1542, men var død før i. Avg. s. A., da det efter ham
ledige Præbende i Ribe blev besat.

Danske Mag. I, 349 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free