Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gode gejstlige Forleninger. End større blev Frygten, da Christian II
i Nov. 1531 landede i Norge. T. K. viste som Rigsmarsk stor
Virksomhed for Udrustninger, og det er ikke hans, men Kong
Frederiks Forsigtigheds Skyld, at en større Hjælp ikke afsendtes til
Norge før i Maj. Stor Indflydelse fik Hr. T. ogsaa paa Kong
Christians Skæbne; det var nemlig ham, der i de uhyggelige
Forhandlinger i Helligaandskirken i Kjøbenhavn var Talsmand for og
fik Hansestæderne og de svenske Sendemænd til at gaa ind paa,
at Kongen skulde sættes i Forvaring paa Sønderborg og Lejdet
saaledes brydes, ligesom han ogsaa paa Adelens Vegne var en af
de 4 danske Raader, for hvem Kong Frederik maatte forpligte sig
til at holde Kongen fangen paa Livstid, og uden hvis Samtykke
han i denne Sag intet kunde gjøre. T. K.s Hævn- og Sikkerhedsfølelse
var tilfredsstillet.
Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. K.
en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin
Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram (ovfr. S. 382),
var han i Modsætning til Mogens Gjøe ivrig for, at Kongevalget skulde
udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et
katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som
han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers
Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede
han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»;
og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg,
ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer,
som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III
for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T. K. Under hans
Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og
deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og
hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden
i Kong Christian II’s Navn. Da Grev Christoffer pludselig
landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. K. ilede
frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da
den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til
Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven
Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der
tidligere var gjort mod Kong Christian. T. K. havde saaledes i dette
Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand.
Paa Helsingborg sad han nu som Grev ChristofFers Mand og maatte
i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
