Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe-Carisius, Hans, 1771-1845, Diplomat og Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolleger vedblev han at staa paa en saa fortrolig Fod, at han kunde
indberette om alt, hvad der kom til deres Kundskab om de
almindelige evropæiske Begivenheder. Her hjemme satte ikke blot
Rosenkrantz, med hvem han stod i personlig nær Forbindelse, men
ogsaa de andre Ministre stor Pris paa ham. Da derfor Grev E.
Schimmelmann, der efter Rosenkrantz’ Død 1824 interimistisk havde
overtaget Udenrigsministeriet, døde 9. Febr. 1831, faldt Frederik VI’s
Valg paa K., og 17. Maj s. A. udnævntes han til Chef for
Udenrigsdepartementet og Gehejmestatsminister.
I denne Post kom K.-C. imidlertid kun til at spille en lidet
betydelig Rolle. De almindelig-evropæiske Begivenheder berørte os
ikke i de 11 Aar, han var Minister. Kun i 1834 truede Forholdene
med en Krig mellem Rusland og England, og Wetterstedt foreslog
da, at Danmark og Sverige skulde aftale en ensartet Nevtralitet,
men Faren trak over. I 1841 antoge de orientalske Forviklinger
paa ny en truende Karakter, og K.-C. skriver da til Gesandten i
London, at det var «i Sveriges som i vor Interesse, at begge
Magter holde sig nevtrale, men det vilde dog være meget letsindigt
af os, om vi vilde stole paa Sveriges Oprigtighed imod os under
saadanne Omstændigheder, thi det kunde vel træffe sig, at Sverige
og England bleve enige paa vor Bekostning». I øvrigt var
Forholdet mellem os og Sverige godt ogsaa efter Wetterstedts Død i
1837. Kun Sundtolden, hvis Tryk paa Skibsfarten stadig føltes
stærkere, gav Anledning til Klager fra Sveriges Side, hvortil Preussen
og England sluttede sig. Tanken om en Afløsning dukkede igjen
op, men man enedes dog til sidst om at lade sig nøje med at
lappe paa det gamle ved forskjellige Overenskomster i Løbet af
1841. Naar hertil føjes, at det lykkedes ved Ruslands Imødekommen
i Konventionen af 14. Okt. 1831 at fjærne de Vanskeligheder, der
efterhaanden vare opstaaede af de unaturlige Toldprivilegier, der
ved Mageskiftet i 1773 vare tilstaaede Rusland i Hertugdømmerne,
er dermed K.-C.s Virksomhed i Udenrigsstyrelsen væsentlig udtømt.
Hans almindelig-politiske Anskuelse var afgjort absolutistisk.
Han havde ingen Sympathi med Nordmændenes Selvstændighedstrang
og fandt et Bevis paa Svaghed hos Carl Johan i, at han
ikke brugte Magt imod dem, han saa kun Oprør i den polske
Rejsning og i Belgiens Adskillelse fra Holland, og alle Forslag om
Indskrænkninger af Presse- og Foreningsfriheden i Tyskland vare
sikre paa at finde hans Billigelse. Det er en Selvfølge, at han
heller ikke var nogen Ynder af Stænderinstitutionen hos os, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
