- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
412

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe-Carisius, Hans, 1771-1845, Diplomat og Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det er ret karakteristisk, at han i Anledning af Dampes politiske
Fantasterier 1820 skrev til Rosenkrantz officielt, at han vilde glæde
sig, hvis han kunde meddele sine Kolleger, at Dampe var bleven
hængt. Ligesom han saaledes just ikke bragte liberale og
konstitutionelle Anskuelser ind i Kongens Raad, saaledes havde han
heller ikke noget Blik for den Fare for Monarkiet, hvormed de
separatistiske Bevægelser i Hertugdømmerne truede, eller for
Berettigelsen af de dansk-nationale Bestræbelser i Slesvig. Han fandt
ingen Betænkelighed ved, at der i 1834 oprettedes en fælles
slesvig-holstensk Regering i Gottorp, og at Kieler-Overappellationsret tillige
blev Overinstans for Slesvig. Ligeledes fraraadede han ikke mindre
end hans Kolleger Udstedelsen af Sprogreskriptet af 16. Maj 1840. –
Man har ikke desto mindre ofte sat hans og Grev Otto Moltkes
samtidige Afgang i Forbindelse med den skæbnesvangre Udnævnelse
24. Marts 1842 af Prinsen af Augustenborg til Overpræsident for
Regeringen paa Gottorp og kommanderende General i Hertugdømmerne.
For Moltkes Vedkommende tjente denne Udnævnelse
vistnok til Paaskud for hans Afskedsbegjæring, men ogsaa kun til
Paaskud. Men hvad K.-C. angaar, har han næppe gjort nogen
selvstændig Mening gjældende i dette Spørgsmaal, men i det højeste,
som han plejede, fulgt Majoriteten af sine Kolleger, der raadede til
Opsættelse. Grunden til hans Fratræden var derimod en Uenighed
med Kongen angaaende en ubetydelig Forhandling med Sverige
om nogle Fyr, i det han foreslog Indrømmelser til Sverige, hvortil
Christian VIII ikke fandt Anledning, og hvorover K.-C. blev heftig,
saa at han forlangte Afsked. Vel synes han snart at have fortrudt
det, men Kongen fastholdt Begjæringen, formodentlig ret glad ved
saaledes at blive af med K.-C., der med al sin Hæderlighed og
Loyalitet dog alt for afgjort tilhørte en svunden Tid. 30. Marts
1842 fratraadte da K.-C., og H. A. Reventlow-Criminil indtraadte
i Statsraadet som Udenrigsminister. K.-C., der i de senere Aar
havde været svagelig, trak sig derpaa tilbage i Privatlivet og døde
23. Juli 1845.

Han havde efterhaanden modtaget alle de Æresbevisninger,
som hans lange og loyale Tjeneste fortjente. Allerede som Gesandt
havde han 1819 modtaget Storkorset, og 1826 var han blevet
udnævnt til Gehejmekonferensraad. Som Statsminister fik han 1836
Elefantordenen. – I 1831 tiltraadte han det constantinborgske
Fideikommis og antog Navnet Krabbe-Carisius. Han var ugift.

P. Vedel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free