Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Anders, 1553-1600, Fysiker og Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en ikke ubetydelig Lægepraxis blandt Adelen i Sjælland og Skaane.
Da Prinsesse Anna (I, 286) i Sept. 1589 skulde rejse til Skotland
for at ægte Kong Jacob, blev K. medgiven hende som Læge. Da
Rejsen imidlertid mislykkedes paa Grund af Uvejr i Nordsøen,
vendte K. tilbage til Kjøbenhavn, men kom siden (1591) til at
ledsage den skotske Konge og hans Dronning, da de efter
Brylluppet i Oslo og Opholdet i Danmark vendte tilbage til Skotland.
Imidlertid var K. 1590 bleven Professor i Mathematik, en Plads,
som han dog snart efter ombyttede med Lærestolen i Fysik, der
laa bedre for hans Evner og vistnok skulde have beredt Vejen for
ham til et medicinsk Professorat, om han havde levet saa længe.
Som Fysiker holdt K. Forelæsninger over Aristoteles’ Metafysik
og senere over en af Platos Dialoger for, som han ytrede, at
temperere Aristoteles’ Subtiliteter og Spidsfindigheder med Platos
Elegants, Værdighed og Majestæt. Det havde været en af K.s
Ungdomsplaner atter at bringe Plato til Ære, efter at denne
Filosof længe næsten havde været fortrængt fra Universiteternes
Høresale af Aristoteles. Med Undtagelse af en Forelæsning over
Platos «Parmenides» foreligger der dog intet Bevis for, at det er
lykkedes ham at realisere denne Plan. Overhovedet kunne vi ikke
paavise, at K.s akademiske Virksomhed ganske har svaret til de
Forventninger, man maatte nære om samme efter den glimrende
Prøve, han havde givet paa Smag og Lærdom ved Doktorpromotionen
i Montpellier. En vis tiltalende Klarhed møder os dog i
de akademiske Theses, hvortil hans Forfattervirksomhed for største
Delen indskrænkede sig, efter at han var bleven Professor. Det
maa heller ikke glemmes, at han døde i sine bedste Aar, 8. Juni
1600, kun 47 Aar gammel, uden at være naaet til Lærestolen i
Medicin, hvortil han især synes at have egnet sig. Med den
selvstændige Granskers utrættelige Iver havde han kastet sig over
kemiske Experimenter, der skulle have haft en skadelig Indflydelse
paa hans Sundhed. I Medicinen tilhørte han nærmest den
Paracelsiske Skole, men var dog for selvstændig til at gaa i nogen
enkelt Mesters Ledebaand, hvorfor han søgte at forbinde den
Galeniske Methode med Paracelsus’. Han omtales som en af Ramismens
betydeligste Repræsentanter ved Kjøbenhavns Universitet. Ved dette
beklædte han 1595-96 Rektorværdigheden, og fra 1595 til sin Død
var han tillige vor Frue Kirkes akademiske Værge. Med sine
Kolleger stod han ikke altid paa den bedste Fod, og det er aabenbart,
at han har haft et noget irritabelt Sind; dog roses han af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
