- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
427

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Christian Daniel, 1801-74, Forfatter - Krag, Christian Peter Seidelin, f. 1839, Præst - Krag, Dorothea, 1675-1754

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lasaretter. Han var gift med Vilhelmine f. Sundberg
(der overlevede ham), og han døde i Roskilde
1. Febr. 1874. – K. begyndte allerede som ganske
ungt Menneske at skrive – hovedsagelig Ridder-
og Røverromaner i Johannes Wildts Stil – og har
udgivet en anselig Række Bind, som endnu for en
Menneskealder siden hørte til de yndede Skrifter i
tarvelige Lejebibliotheker.

C. D. Krag, Albert ell. Moderhævneren (1857), Indledn.
Dags-Telegrafen 1874, Nr. 35.
Erlew, Forf. Lex.

Sophus Bauditz.


Krag, Christian Peter Seidelin, f. 1839, Præst,
er Søn af Præsten Christian Ernst K. og Marie Margrethe
Vilhelmine f. Seidelin. Han blev født 13. Avg. 1839
i Sønder Broby, blev Student fra Odense 1858 og
theologisk Kandidat 1864. Allerede som Kateket ved
Johanneskirken i Kjøbenhavn (1868-73) udøvede han
ved R. Frimodts Side en ikke ringe Virksomhed i «Indre
Missions» Spor, og det var derfor naturligt, at han,
da Jacobskirken paa Østerbro, hvis Tilvejebringelse
navnlig skyldes Frimodt, var opført, blev kaldt
tilbage fra Jyllands Hede, hvor han havde været
Præst i 5 Aar (i Vildbjærg), og blev den nye Kirkes
første Sognepræst (1878). Paa Østerbro har K., baade
ved sin energiske Forkyndelse og ved sine Evner som
Organisator, fremkaldt et betydeligt kristeligt Liv
og en virksom Menighedsbevidsthed. Da Sognet voxer
stærkt i Folketal, har han skaffet det den ene Præst
efter den anden og arbejder nu paa at skaffe det flere
Kirker; at han har sin Menighed med sig, modtog han et
smukt Bevis paa, da han paa sin og sin Hustrus, Jenny
Sofie f. Petersens, Sølvbryllupsdag 28. Okt. 1894 fik
overrakt den betydelige Gave af 43000 Kr. som Hjælp
til en Kirke. – K. er Forfatter til «Frimodt som
Præst og Kristen» (1880), men har ellers kun ladet
enkelte Prædikener og Taler trykke; af og til har
han i Bladartikler taget Ordet om sociale Spørgsmaal.


Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 285.

V. Schousboe.


Krag, Dorothea, 1675-1754,
Datter af ndfr. anførte Oberst Mogens K. (d. 1676), var født 27. Sept. 1675,
ægtede 1694 Generaladmiral Jens Baron Juel (VIII,
572), blev Enke 1700 og giftede sig 25. Maj 1701
med Christian Gyldenløve til Gisselfeld (VI, 335),
efter hvis Død 1703 hun paa 8 Aar beholdt det ham
1685 overdragne danske Postvæsen. I Modsætning til
sin Mand, der rigtignok ikke havde haft synderlig
Lejlighed til at tage sig af denne Institution, ofrede
hun den megen Opmærksomhed, ikke just af Interesse for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free