Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Erik, o. 1620-1672, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afjørende Dag, 13. Okt., som Bud mellem Kongen og Raadet for
at opnaa dettes Samtykke til Arveregeringen; i Jan. 1661 overdroges
det ham at indhente Adelens Underskrift Landet over paa
Arvesouverænitetsakten. Thi vel havde man et Øjeblik ventet, at han
ved Statsforandringen skulde faa sin Afsked som øverste Sekretær,
men han beholdt dette Embede og benyttedes snart af Regeringen
i betroede Ærender, skjønt han antoges at være Uvenner med
Kansleren Peder Reedtz. Saaledes førte han 1663 Protokollen ved
Forhørene i Blaataarn over den fængslede Leonora Christina og
afhørte 1664 den ligeledes fængslede Dr. Otto Sperling; begge vare
forbitrede paa ham, Leonora Christina beskylder ham i «Jammersmindet»
for at have villet gjengive hendes Udtalelser falsk, og
Sperling kalder ham i sin Selvbiografi opblæst og indbildsk. Der
er Spor til, at han allerede tidlig har staaet i venskabeligt Forhold
til Christoffer Gabel, og da der i Febr. 1669 foregik en stor
Udnævnelse af nye Gehejmeraader, imellem hvilke de fleste vare den
mægtige Statholders Tilhængere, hørte E. K. til de ophøjede og
blev tillige Assessor i Statskollegiet og Højesteret; ved Siden heraf
vedblev han at være Medlem af Kancellikollegiet. Ved
Vicekansleren Christoffer Parsbergs Død i Avg. 1671 fik han den
afdødes Sportler, men ikke selve Embedet og derfor ikke heller Sæde
i Gehejmekonseillet; 1671 blev han Danebrogsridder ved Ordenens
Indstiftelse. Aaret efter, 22. Juli 1672, døde han pludselig i Kjøbenhavn;
hans Lig nedsattes i Trinitatis Kirke.
Af Hannibal Sehested roses han for sin Erfaring og sin store
Arbejdsomhed; Sehested anser ham for østerrigsksindet, hvad den
ydre Politik angfaar, og antyder, at dette skyldes modtagne
Velgjerninger, noget, der stemmer med, at han ogsaa som Kancellisekretær
havde Ord for Bestikkelighed. Mærkes kan det, at han
1672 i Statskollegiet var stemt for vidtgaaende Indrømmelser til
Ikke-Lutheranere for at kunne udvikle Handelen ved at drage dem
til Landet. En stor Del af hans Interesser optoges for øvrigt af
hans Godskjøb. Vel solgte han sin Fædrenegaard Lydum, men
kjøbte bl. a. Bramming, Vardho, Kjærgaard og Endrupholm i Vestjylland,
Selsø paa Sjælland. Paa Bramming opførte han en ny
Hovedgaard og forøgede Bøndergodset til den; ogsaa ved Kronens
Udlæg af dens Jordegods som Vederlag for laante Penge udvidede
han sine Ejendomme. Men han forspekulerede sig ved hele sin
store Bedrift, var allerede forarmet før sin Død, og hans Enke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
