- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
438

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Niels, 1550-1602, Filolog, Historiker og Diplomat - Krag, Niels, 1574-1650, til Trudsholm, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

godt) Latin i Form af Spørgsmaal og Svar, nærmest kun et Indtryk
af, i hvilket Uføre den latinske Grammatik den Gang laa, og hvor
forfærdeligt et Fag den maa have været for de stakkels Skoledisciple.
1589 udgav han «Differentiæ Ciceronis», som nærmest
er et Bidrag til den latinske Synonymik, fuld af mange Besynderligheder.
1582 kom en Bog af en helt anden Art: «Titi Livii
Patavini sententiose dicta», et Excerpt af Sentenser fra alle Bøger af
Livius med et Tilhæng: «Sententiæ Sallustianæ». Bogen er
dediceret til Prinserne Christian (IV) og Ulrik, og Forfatteren anbefaler
den med, at saadan Læsning leder baade til «virtus» og til «eruditio»,
som ere de to fornemste Maal, der maa tilstræbes i Livet,
og som det særlig er af Vigtighed for vordende Fyrster at naa.
Det betydeligste og eneste virkelig betydelige filologiske Arbejde af
K. er dog hans Skrift «De republica Lacedæmoniorum libri IV»,
som han udgav 1593 i Heidelberg, efter at han 1592 var bleven
Professor i Græsk ved vort Universitet. Værket er skrevet ganske
i Smag med de antikvariske Arbejder, som hans samtidige Meursius
udgav; det er en om stor Belæsthed vidnende og med stor Flid
foretagen Samling og Sammenstilling af Kildestederne hos Oldtidens
Forfattere til en Skildring af det gamle Spartas Institutioner og
Sæder, og den derpaa byggede Fremstilling af Æmnet er givet i
et let læseligt og ret smukt latinsk Sprog; men det skorter i høj
Grad paa Kritik, saa at Værket nu ikke mere har stor Betydning.
Det er dog blevet optrykt et Par Gange senere, dels i Gronovius’
«Thesaurus antiqvitatum Græcarum», dels i en Udgave i Leiden
fra 1670.

M. Cl. Gertz.


Krag, Niels, 1574-1650, til Trudsholm, Rigsraad,
Søn af Mogens K. og Sophie Juel, blev født 14. Maj 1574 paa Agerkrog,
sendtes 14 Aar gammel til en Skole i Lybek og der fra til flere
Universiteter i Tyskland, til Leiden og Frankrig. Hjemkommen
ansattes han i Kancelliet 1596 og var øverste Sekretær 1603-10.
Der betroedes ham i Løbet af denne Tid en Række forskjellige
Hverv, saaledes var han 1597 med i Arild Huitfeldts og Christian
Barnekows Ambassade til England, 1599, 1604 og 1607 til Herredage
i Norge, sendtes 1601-2 med Caspar Paslich til Rusland for at
forhandle om Kongens Broder Hertug Hans’ Ægteskab og fulgte
1603 Christian IV til hans Hylding i Hamborg. Tillige anvendtes
han som Sekretær ved Grænsemøderne med Sverige 1601 og 1603
i Flakkebæk; i Sammenhæng med det første Møde sendtes han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free