- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
439

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Niels, 1574-1650, til Trudsholm, Rigsraad - Krag, Niels, 1653-1713, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

s. A. til Nordlandene til Undersøgelse af
Grænseforholdene, og da der 1608 var berammet et
Møde i Wismar med svenske Gesandter, hvor Hertug
Henrik Julius af Brunsvig-Lyneborg skulde mægle i
Stridighederne, overdroges det N. K. og Joachim
Hiibner at repræsentere den danske Regering;
men da de svenske Gesandter ikke indfandt sig i
rette Tid, forlode de danske Wismar uden at oppebie
dem. 1610 fratraadte han sin Stilling i Kancelliet og
ægtede 16. Sept. s. A. Jytte Styggesdatter Høg. Det
følgende Aar fik han under Kalmarkrigen Inspektion
over Forsvarsforholdsreglerne i Lundenæs, Riberhus og
Bygholm Len, forlenedes 1612 med Arnsborg paa Øsel og
blev derpaa 1613 Landsdommer i Jylland, til hvilket
Embede Viborg St. Hans Klosters Len laa. Under Krigen
med Kejseren fik han i Dec. 1627 den betroede Stilling
som Generalkrigs-og Zahlkommissarius ved Hæren. Da han
1640 fratraadte sin Landsdommervirksomhed, forlenedes
han med Lundegaard paa Mors, hvilket Len han 1649
ombyttede med Aarhusgaard, samtidig med at han i
Juni optoges i Rigsraadet. Kun nødig skal han have
givet sit Minde dertil; han følte sig gammel og svag,
vistnok ogsaa bekymret over Landets Ulykker. 14. Maj
1650 afgik han ved Døden. Hans Enke fulgte ham i
Graven 11. Juli 1659.

J. Matthissøn, Ligpræd. ov. N. K. (1651).

J. A. Fridericia.


Krag, Niels, 1653-1713, Gehejmeraad,
Søn af ndfr. nævnte Otte K., var ved sin Faders Død kun
13 Aar gammel, hvorfor hans Morbroder Oluf Baron
Rosenkrantz tog sig af hans fortsatte Undervisning
og Opdragelse, i hvilken Anledning han opsatte en
skriftlig Betænkning om, hvilke Studier der forekom
ham bedst at «tjene til den Profession, som hans
Stand vedkommer», nemlig Statstjenesten, til hvilken
K. ogsaa søgte at uddanne sig ved en Udenlandsrejse
(1672). 1680 finde vi ham som Kammerjunker, Aaret
efter blev han Etatsraad og 1686 Justitsraad, 1693
fik han det hvide Baand og 1696 paa sin Svigerfaders
indstændige Begjæring, som Christian V selv siger
Gehejmeraads Titel. Svigerfaderen var Niels Juel,
hvis ældste batter Sophie (d. 5. Okt. 1722) han
8. Febr. 1682 havde ægtet og derved forøget sine
Godser Voldbjærg og Løjtved med Totterupholm
(nu Rosendal). Ved sin Moders Død (1688) blev
han end videre Ejer af Skjoldemose, Flintholm og
Egeskov. Det var formodentlig denne hans Egenskab
som stor Godsejer, der i Begyndelsen af Frederik
IV’s Regering skaffede ham Sæde i den Kommission,
der skulde udtale sig om Kongens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:08 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free