Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede,
aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens
Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet
over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig,
led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen;
«intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim
Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider
have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven
efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til
Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden
Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn,
dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning,
særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg
paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp
til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659
betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne
af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark;
Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at
modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt
at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet
af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3
Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.
Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa
det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne
for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling
og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de
uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte
de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der
ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og
rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød
med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og
fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn.
Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk
end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have
Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat
blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som
Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission
og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men
Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede
han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
