- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
448

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kragelund (Kraglund), Peder Jensen, 1602-81, Biskop - Kragengelt, Genete, f 1567, s. Cragengelt (IV, 99) - Kragh, jvfr. Krag - Kragh, Boline Margaretha, 1810-39, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Embedsmand, der visiterede flittig i sit udstrakte Stift indtil 3 Maaneder
før sin Død, der indfaldt 13. Sept. 1681. – Han har udgivet 2
ubetydelige Andagtsskrifter og 2 Ligprædikener. Han ægtede 1.
(1628) Bodil Nielsdatter (d. 1634) og 2. (1634) Lene Thomasdatter
(d. 1697), der havde været i Huset hos Professor, senere Biskop,
Jesper Brochmand, som gjorde deres Bryllup.

Giessing, Jubel-Lærere I, 296 ff.
Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskr. II, 443 ff.

S. M. Gjellerup.


Kragengelt, Genete, d. 1567, s. Cragengelt (IV, 99).


Kragh, jvfr. Krag.


Kragh, Boline Margaretha, 1810-39, Skuespillerinde.
Som saa mange andre af Balletbørnene ved det kongl. Theater havde
den lille Boline Abrahamsen, en Datter af Kontrollør A., medvirket
i Skuespillet – hun findes første Gang paa Plakaten 30. Jan. 1816
som Betty i «Ludlams Hule» –, og hun var ikke fyldt 13 Aar,
da hun, som var født 8. Febr. 1810 i Kjøbenhavn, havde, hvad der
kan kaldes hendes egentlige Debut, 4. Nov. 1822 som Adonia i
«Salomons Dom». Hun vakte i denne Barnealder stor Opsigt ved
sin smukke Sang, og hun skuffede ikke de Forventninger, man satte
til hende. Gradvis gik hun fremad fra de mindre Sangpartier til de
større, og efterhaanden fik hun et betydeligt Repertoire i Vaudevillen
og Syngestykket. Hun blev Publikums Yndling og ikke med
urette, thi hun var i Besiddelse . af alle Egenskaber til at gjøre
Lykke. I det smukke Ansigt funklede et Par sjælden livfulde Øjne,
hun havde en usædvanlig sirlig Figur, og over hendes hele Væsen
var der udbredt et tiltalende Skjær af Tække og Ynde; hertil kom
Sangstemmen, der, ihvorvel ikke stor i Omfang, var overordentlig
behagelig, og i hvilken hun med sin fine Smag og sit dramatiske
Foredrag forstod at lægge en Varme og Inderlighed, der henrev
alle. Dog ikke blot i Syngestykket og Vaudevillen vandt hun
Triumfer-, hun vidste ogsaa i Skuespillet at hævde sin Plads, hvad
Roller som Esperance i «Østergade og Vestergade» og Peblo i
«Don Juan af Østerrig» bedst vise. Derfor var det ogsaa et stort
Tab for Theatret, da hun døde allerede 24. Maj 1839 efter at være
optraadt sidste Gang 29. Jan. s. A. som Brigitte i «Den sorte
Domino». Blandt hendes Roller kan man fremhæve: Zerline i
«Fra Diavolo», Cherubin og Susanne i «Figaros Bryllup», Terezina i
«Elskovsdrikken», Ninka i «Brama og Bajaderen», Nicette i
«Klerkevænget», Emmy Robsard i «Festen paa Kenilworth», Peki

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free