- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
460

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krarup, Nicolai Christian Møhl, 1831-75, Ingeniør - Krarup, Niels Bygom, 1792-1842, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udført, fortjene særlig at nævnes hans Undersøgelser
over Kommunehospitalets Ventilation (udg. 1869)
og Projekteringen og Udførelsen af Varme- og
Ventilationsapparaterne i flere kjøbenhavnske
Skoler, St. Knuds Kirke i Odense, Folketingssalen
paa Christiansborg Slot, det nye kongl. Theater og
den norske Stortingsbygning, Arbejder, som i flere
Tilfælde vare særlig vanskelige, fordi de skulde
indordnes i gamle Bygninger.

Des værre endte Døden tidlig (29. Marts 1875)
hans udmærkede, banebrydende Arbejde, der har lagt
Grunden til den betydelige Virksomhed, som senere
er udfoldet her hjemme i samme Fag, og som for en
stor Del har bygget paa hans Forsøg og paa de af
ham fremdragne Principper, saaledes at vort Land er
kommet til at indtage en høj Plads paa Opvarmnings-
og Ventilationsteknikkens Omraade. – I 1874 blev
K. udnævnt til Professor. 28. April 1871 ægtede
han sit Næstsøskendebarn Sophie Magdalene Krarup
(f. 1. Avg. 1841), Datter af Provst Enoch Chr. K.

Illustr. Tid. XVII.

Ch. Ambt.


Krarup, Niels Bygom, 1792-1842, Skolemand,
blev født 29. Avg. 1792 i Navr, Ribe Stift, hvor
hans Fader, ovennævnte Chr. Joh. Lodberg K., var
Præst. Dimitteret 1812 fra Aarhus Skole studerede
han først Theologi, men kastede sig snart med Iver
over filologiske Studier og vandt allerede 1816
Universitetets Guldmedaille for en Afhandling om
Dionysius Halicarnassensis’ Kilder. 1816 blev han
Lærer i Latin i Borgerdydskolen paa Christianshavn
med Udsigt til at blive Skolens Inspektør. K. laa
den Gang paa Regensen og deltog paa mange Maader i
Datidens litterære Undersøgelser og Fejder: han var en
af «Tylvten», som udfordrede Baggesen til en Disputats
paa Latin, og stod især i et nært Forhold til Poul
Møller. 1821-24 foretog han en videnskabelig Rejse
til Tyskland, Italien og Frankrig, paa hvilken
han erhvervede sig den filosofiske Doktorgrad i
Jena. Efter sin Hjemkomst indtraadte han i sin gamle
Plads som Borgerdydskolens «første Lærer», men var
samtidig Inspektør paa Borchs Kollegium, hvor han
skrev et Par grammatiske og kritiske Afhandlinger («De
natura et usu imperativi», 1825, og «Observationes
in libros Ciceronis de republica», 1826-27) samt
i Nyerups «Magasin for Rejseiagttagelser» gav
Meddelelser om sin Udenlandsrejse. 1828 blev han
Borgerdydskolens Bestyrer og bragte som saadan Skolen
i stor Anseelse. Det var hans Maal «at bringe Skolen
i Flor», og den regelmæssige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free