Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krattman, Herman, -1704, katholsk Prædikant og Forfatter - Kratz, Wulf Hieronymus, 1592-1657, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Haandbogen» udkom sammesteds, men, som det fremgaar af en
tilfældig Ytring (S. 276), først 1696. Begge Skrifter vidne om
alvorlig Religiøsitet, men ere aldeles uforsonlige over for Protestantismen.
K. løste sin Livsopgave med afgjort Held; i hans efterladte
Bogsamling fandt man en Fortegnelse over 200 Nordboer, som han
havde draget over til Katholicismen. Blandt disse var hans
berømte Slægtning Jac. Winsløw, som satte K. meget højt og havde
hans Billede paa sin Væg, og i hvis Arme K. døde (1704). De
danske i Paris vidste, at Pater K. førte et antaget Navn, men man
kunde ikke oplyse, hvad han oprindelig hed. Imidlertid kan der
næppe være Tvivl om, at han er identisk med en vis Bertel Eriksen
fra Odense, der var Søn af Raadmand Erik Jørgensen og Anne
Bertelsdatter Wichmand, en Halvsøster til Winsløws Mormoder.
Denne Bertel Eriksen blev immatrikuleret ved Kjøbenhavns
Universitet 1653, men senere, hedder det, drog han til Udlandet og
vendte ikke mere tilbage.
Skand. Lit.-Selsk. Skr. 1815, S. 206 ff.
Hans Olrik.
Kratz, Wulf Hieronymus, 1592-1657, Officer,
født i det merseburgske 12. Juli 1592, indtraadte 1626 under Trediveaarskrigen
i dansk Tjeneste som Kapitajn og blev 1633 Oberstlieutenant i
Falk Lykkes skaanske Regiment til Fods. 1637 naturaliseredes han
som dansk Adelsmand i Anledning af sit forestaaende Giftermaal
med Sophie Ramel, Datter af Rigsraad Henrik R. og Else Brahe.
Ved Kjøb kom han i Besiddelse af Herregaardene Duegge og
Sirkjøbing. K. var en duelig og kundskabsrig Officer, der nød
megen Anseelse saa vel hos Christian IV som senere hos
Frederik III. I Krigen 1643-45 førte han Titel af kongelig Generaladjudant
og forrettede i denne Egenskab Tjeneste i den skaanske
Hær under Ebbe Ulfeldt. 1646 udnævntes han til Oberst og Chef
for det Skaanske Regiment, og han blev s. A. af Marsken Anders
Bille bragt i Forslag til at indtræde i det «Krigskollegium af gode,
i Krigen vel forfarne Mænd», som Marsken den Gang ønskede
oprettet. 1651 traadte han sammen med Marsken, 4 Rigsraader og
daværende Oberst Axel Urup til Overvejelse af, hvorledes den
paatænkte Hærreduktion bedst kunde iværksættes, og i Slutningen af
1652, da der var Fare for Krig med Sverige, fik han i Forening
med Axel Urup og Niels Krabbe Ordre til at afgive Betænkning
om, hvilke Foranstaltninger der kunde træffes for at værge Skaane
mod et «hastigt Indfald». I den 1657 begyndende Krig kom K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
