- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
477

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebs, Frederik Christian, 1814-81, Læge og Socialøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modsætning til den Optimisme, som er Særkjende for mange af hans
samtidige.

I Valget af Æmnerne hersker der en ikke ubetydelig Afvexling.
Han har skrevet om Skole- og Examensforhold (jvfr. saaledes
Afhandlingen «Examenssystemet» i Tidsskriftet «Samfundet» 1868
og den interessante Skildring af Skolemanden H. B. Melchior i «For
Idé og Virkelighed» 1873). Til Falbe Hansens og Scharlings
«Danmarks Statistik» paabegyndte han Afsnittet om «Medicinalvæsen og
Sundhedspleje», som Døden hindrede ham i at fuldende. Han har
skrevet (under Mærket «Spectator») om «Vore vestindiske Øer»
(1862). Men hans Hovedinteresse var dog de sociale Forhold,
hvad enten han belyser disse i en populær Virkelighedsskildring
som «Den danske Bonde i vore Dage» («For Idé og Virkelighed»
1870), eller han gaar ind paa en nærmere Kritik af den danske
socialøkonomiske Lovgivning: Næringsloven, Landbolovene og
Toldpolitikken, eller han underkaster den offentlige og private
Godgjørenhed en skarp Kritik (jvfr. f. Ex. «For Idé og Virkelighed»
1869: «Den sentimentale Humanitet»). I en Række større og
mindre Skrifter, udgivne 1859-63 under Mærket E., udvikler han
sine Tanker om Danmarks økonomiske Lovgivning, saaledes:
«Forpagtning, Livsfæste og Selvejendom» (1860), «Om Udstykning og
Sammenlægning af Jord» (1862) og «Fra 1840 til 1860. Om
Danmarks Næringsbrug» (1863). Paa en Tid, da Landbefolkningen havde
været og endnu var i en stærk Væxt, fremstiller han Farerne ved
en stærk Udstykning af Jorden og kræver som Modvægt derimod
Frihed til Sammenlægning af Jord; han optræder imod den da
almindelige Opfattelse af Fordelene ved Selvejendom og hævder,
at Næringsloven af 1857 ved sine radikale Bestemmelser var til
Skade for Haandværket.

Disse Tanker komme nu igjen under hans paafølgende Virksomhed.
«Nationaløkonomisk Tidsskrift» indeholder fra 1873 en
Række Artikler fra hans Haand (om Markarbejdernes Kaar,
Udstykning af Jord osv.). Efter at han i Sommeren 1869 i «For Idé
og Virkelighed» havde peget paa den Arbejderbevægelse, der
nærmede sig Danmark, og opfordret til kraftigt Arbejde for at lindre
Samfundslidelserne, skrev han i 1872: «Individualisme og Socialisme»,
hvori han betegnede Socialismen i dens nuværende Skikkelse som
en «Ytring af Foreningstrangen» og udtalte, at en kraftig Lovgivning
i Forening med et kraftigt Associationsvæsen vilde fælde baade
Individualismen i Samfundet og Socialismen. I 1876 udgav han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free