Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krejdal, Augustus, 1790-1829, mathematisk Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjørn (II, 360) og Degen (IV, 225) til Lærere, og han naaede saa
vidt i den og dens Anvendelser, at det vakte Opsigt ved Artium
1811 og 2. Examen, ligesom han 1814 vandt Universitetets
Guldmedaille for Besvarelsen af en Opgave i den mathematiske Fysik.
I øvrigt havde han da anvendt sine Studenteraar til at studere
Filosofi under Treschow og hørt theologiske Forelæsninger. 1813
og 1814 udgav han nogle Smaaskrifter: «Naturens System underkastet
Analysis» og «Den transcendente Dynamik», hvori den
Hovedtanke, hvis Bearbejdelse dernæst ganske optog ham, gjøres
gjældende, nemlig at alt kan underkastes mathematisk Analyse.
I Følge Kontradiktionsprincippet gives der nemlig kun én Grundkvalitet.
Forskjellighederne maa altsaa bero paa Kvantitetsforskjelligheder
og kunne underkastes Beregning. Overgangen fra den objektive
Natur til subjektive Fornemmelser lod han vel gaa gjennem
Reduktionstabeller, der f. Ex. angive den Tone eller Farve, som
svarer til et vist Svingningstal, men hvor højt han vilde føre sit
System, ses af en Sammenstilling af det kristne Kjærlighedsbud og
Ligevægtens Stabilitet. Disse filosofiske Tanker, der vare
underbyggede med omfattende Kjendskab til de bedste mathematiske
Forfattere, navnlig Lagrange og Laplace, skaffede ham i 1814 et
Tilbud om Ansættelse som Lektor i Filosofi ved Universitetet i
Christiania; men den Kjærlighed, hvormed han hang ved sit Hjem,
bragte ham til at afslaa Tilbudet. Mindre Anerkjendelse vandt han
paa et andet Omraade, i det en mathematisk Doktorafhandling,
som han indgav efter i 1814 at have faaet Fritagelse for en forudgaaende
Magisterkonferens, blev forkastet. Mathematikkens begejstrede
og fantasirige Forkæmper har vel ikke forbundet Udvikling
af egentlig mathematisk Arbejdsdygtighed med sine højtflyvende
Planer og Studier. Efter denne Skuffelse søgte han ud som Lærer
i Provinserne, først til Slagelse 1816, dernæst til Odense, hvor han
blev Adjunkt 1817 i Mathematik og Hebraisk, hvilket sidste Fag
bragte ham til ogsaa at lægge sig efter Arabisk. Her gjenvandt
han sin Rolighed og arbejdede videre paa sin store Tanke, til Dels
igjennem Studiet af de mange forskjellige Videnskaber, hvorpaa
Mathematikken skulde finde Anvendelse. Det lykkedes ham da
ogsaa før sin Død at fuldende det Værk, «Pananalysis» (først
udkommet 1833), der skulde rumme en fuldstændig Oversigt over
denne Tankes Gjennemførelse. Man indser dog let, at en saadan
almindelig Løsning fra oven af en saa kolossal Opgave kun naas
ved vilkaarlige, ofte urigtige Forudsætninger om Fagvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
