- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
485

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik, 1817-93, Jurist, Politiker, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naar Rigsforsamlingen vedblev at bestaa, og naar
det fastsloges, at ingen Lov kunde udfærdiges og
ingen Skat paalægges uden dens Minde. Det sunde og
patriotiske i Tanken ses nu bedre end den Gang, hvor
Sindene vare i stærk Bevægelse, Utaalmodigheden stor
og Frygten for en mulig Reaktion vistnok ikke mindre;
Forslaget forkastedes med overvældende Flertal. Det
gjentoges senere af A. S. Ørsted, men fik da kun
nogle faa Stemmer. K., som havde taget ledende Del
i Fastsættelsen af Forsamlingens Forretningsorden
og i de politiske Debatter, som førtes før og efter
Martsministeriets Afgang, blev i Dec. 1848, men først
ved 3. Valg, Medlem af det 17 Mands Udvalg, som efter
den foreløbige Behandling i Afdelingerne skulde tage
Grundlovsudkastet under nærmere Behandling. Dets
Arbejder fremmedes med stor Energi under V. Bjerrings
Forsæde, men fra 9. Febr. 1849, da K. med 10 Stemmer
valgtes til Ordfører, var det ham, paa hvis Skuldre
Hovedparten af Byrden blev lagt. Hans Opgave blev
det at samle alle Afstemningerne, at bringe dem
i Orden og Sammenhæng og at motivere, uden at
medtage noget overflødigt og uden at overspringe
noget væsentligt, den Affattelse af Grundloven,
som Flertallet indstillede til Vedtagelse. Dette
Kæmpearbejde blev, medens Grundlovsudvalget fortsatte
sine daglige Møder, udført paa 13 Dage, og sjælden er
en saa vidtrækkende Kreds af de mest betydningsfulde
statsretligpolitiske Spørgsmaal bleven behandlet med
saa overlegen Dygtighed og en saa koncis Klarhed som
i den 50 Spalter store Betænkning. Ordføreren lagde
de samme Egenskaber i fuldt Maal for Dagen under
den udførlige Behandling i Salen, der begyndte
26. Febr. og varede i 3 Maaneder. Datiden var
kun lidet fortrolig med de mange vanskelige
Spørgsmaal, som kunne fremkomme ved Ordningen af et
konstitutionelt Forfatningsliv, men desto stærkere
vare de Følelser og Stemninger, som krævede dem
besvarede alene efter Øjeblikkets Strømninger. Det var
et stort Held for Forfatningssagen, at der midt i den
politiske Dilettantisme, som den Gang var Regelen,
fandtes til at overtage Ordførerhvervet en Mand,
som besad en omfattende Kundskab paa dette Omraade,
særlig Fortrolighed med Englands og Norges politiske
Liv. Og hans Ordførerskab udmærkede sig tillige ved
en høj Grad af Korthed, Klarhed og en altid rede
Slagfærdighed, der uden at lade sig forlede til
polemiske Vidtløftigheder altid holdt Sagen og det
foreliggende Spørgsmaal skarpt for Øje. – Ved de
første ordinære Valg i Dec. 1849 gjenvalgtes K. i
sin tidligere Kreds til Folketinget og havde i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free