Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik, 1817-93, Jurist, Politiker, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følgende 3 Aar en væsentlig Indflydelse paa
de gjennemførte vigtige Love. Ved næste Valg,
Avg. 1852, faldt han for Bondevennen P. Hansen
af Snoldelev-Hastrup, og samme Skæbne havde han 2
Maaneder senere ved et Suppleringsvalg i Mariager
lige over for Lærer D. E. Rugaard. K. søgte ikke
senere at faa Sæde i Folketinget.
Den levende Interesse, hvormed K. omfattede
Slesvig, og som var bleven yderligere styrket ved
hans Deltagelse i den mislykkede Notabelforsamling
(1851), førte ham til ogsaa i sin Lærervirksomhed ved
Universitetet at omfatte den slesvigske Retsvidenskab
og at bevirke Ansættelsen af en særlig Docent
i denne. Efter Minister- og Systemskiftet i 1854
overtog han 1855 en Stilling som Departementschef i
det slesvigske Ministerium, som den Gang forestodes
af H. I. A. Raasløff, og blev saaledes Kollega
af sin Ven Regenburg. Snart kaldtes han dog her
fra, i det han i Okt. 1856 blev Indenrigsminister
i Andræs Regering. Som saadan gjennemførte han
forskjellige vigtige Love, saaledes Næringsloven af
29. Dec. 1857 og Loven om den jyske Tværbane, det
første Jærnbaneanlæg i Jylland. At den egentlige
Hovedaare for Jærnbanetrafikken i Jylland maatte
gaa fra Nord til Syd, var ikke noget Øjeblik skjult
for K., men det var efter hans Opfattelse af de
økonomiske Interesser og af Politikkens Krav af den
største Vigtighed, at der forud for denne, som pegede
ned imod Hamborg og Tyskland, var tilvejebragt en
Linje, som aabnede Vejen for en direkte Forbindelse
med England, og en saadan, mente han, maatte kunne
etableres fra Struer. Da Hall havde afløst Andræ
som Konseilspræsident, gik K. (Avg. 1858) over til
Finansministeriet, men overgav i Maj 1859 dette til
C. E. Fenger og vendte tilbage til sin tidligere
Plads; i Dec. s. A. afgik hele Ministeriet Hall,
væsentlig paa Grund af Forhold ved Hoffet (Grevinde
Danner og Berling), som K. for sit Vedkommende gjorde
til Kabinetsspørgsmaal, og som kort efter ogsaa de
øvrige Ministre fandt at burde tage paa samme Maade,
og da Kabinettet rekonstrueredes i Febr. 1860, ønskede
K. ikke at gjenindtage sin Stilling, men udnævntes til
Assessor i Højesteret (extraordinær Assessor var han
bleven 1856). Af Rigsraadet, som den Gang kun bestod
af ét Kammer, var han bleven Medlem 1857. Ved Siden af
sin parlamentariske Virksomhed overtog han i Aarenes
Løb en Række af vanskelige Hverv som Formand for
store Kommissioner: om Orlogsværftets Reorganisation
(i hvilken han søgte at indføre den engelske Praxis
at gjengive alle Vidneforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
