Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik, 1817-93, Jurist, Politiker, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sans. Men det blev dog ikke ham, der kom til at føre denne
Sag igjennem, det tilfaldt Klein, til hvem han overgav Justitsministeriet,
da i 1872 Fengers Afgang foranledigede ham til paa ny at
overtage Finansportefeuillen (Juli). Han overtog fra Fenger og
gjennemførte 1873 den skandinaviske Møntenhed. Salget af Marmorkirkens
Ruin paadrog ham en Anklage for Rigsretten, som dog
13. Juni 1877 fuldt frikjendte ham. Stillingen baade inden for selve
Ministeriet og lige over for Tingene havde sine store Vanskeligheder.
Særlig var Forholdet mellem K. og Haffner, der fra
Ministeriet Frijs var gaaet over i Holsteins Kabinet som Krigs- og
Marineminister, meget spændt; det kom til et voldsomt Udbrud,
da Haffner under en Forhandling i hans private Hjem om en af
ham paatænkt Værneskat blev saa heftig over nogle Indvendinger
fra K., at han endte med at vise denne Døren. Vanskeligheden
løstes ved, at Haffner selv erkjendte at have forløbet sig og
udtraadte af Ministeriet (Dec. 1872), hvor han og K. ikke længere
kunde sidde sammen. Folketinget førte paa Grundlag af «det
forenede Venstres» Program af 1870 en lidenskabelig Opposition imod
Ministeriet, og denne fik 1873, efter de bekjendte Adresser, sit
Udslag i Nægtelsen af Finanslovens Overgang til 2. Behandling.
K. holdt under Debatten herom en beundringsværdig Tale, lige saa
grundig i sit Indhold som fuldendt i sin Form, hvori han forklarede
Parlamentarismens sande Væsen, udtalte, at den ikke havde Hjemmel
i Grundloven og overhovedet ikke kunde skabes ved en
Lovparagraf, men kun ved Tradition og en Praxis, der fremfor alt
havde Taalmodighedens og Maadeholdets Præg, ikke ved saadanne
voldsomme Handlinger som en Finanslovnægtelse, et tveægget Sværd,
som først og fremmest vilde saare den, der brugte det. Skjønt
Landstinget i den konstitutionelle Strid afgjort stod paa Ministeriets
Side, manglede der den personlige Tillid til Kabinettet, som under
saa spændte Forhold maatte kræves, og det var af denne Grund,
at Ministeriet Holstein, væsentligst efter K.s Tilskyndelse, indgav
sin Demission i Juni 1874. Hans indflydelsesrige Stilling i
Landstinget havde dog ikke lidt noget Skaar, og under de skarpe
Konflikter, som indtraadte 1877, Aaret for det første Estrupske
Provisorium, kom de vægtigste Indlæg fra hans Side; navnlig maa
fremhæves hans Tale i 1877 om Rigsdagens Ret og Pligt lige over for
Finansloven og om de 2 Tings gjensidige Stilling. I Aarene efter
1880 blev dette anderledes; K. kunde ikke altid følge eller billige
Ministeriet paa dets Veje, og dette førte til en Misstemning, snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
