- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
495

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Emil Francois, 1819-92, Søofficer - Krieger, Johan Cornelius, 1683-1755, Bygmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fregatten «Bellona» i Sydamerika, 1845-47 med Briggen «Mercurius»
paa Island og derefter i Guinea og Vestindien. I Krigen
1848-50 sejlede han først med Postdamperen «Skirner», der gjorde
Tjeneste ved Søtransporterne, senere paa Blokade med Korvetten
«Galathea», i 1850 næstkommanderende paa Hjuldampskibet «Geiser»
paa Expedition mod de slesvig-holstenske Kanonbaade ved
Vesterhavsøerne. 1853 var K. næstkommanderende paa Batteriet Trekroner,
1855-58 Vagerinspektør aa Østkysten; 1859 førte han en mindre
Eskadre i Troppetransport, 1861 Chef for en Division Kanonbaade,
1863-64 Chef for Krydseren «Fylla» i Vestindien; efter Skibets
Hjemkomst indlemmedes det i Østersøeskadren. Efter Krigen blev
K., der forinden var bleven Kammerjunker, Ekvipage- og Takkelmester
samt Medlem af en Taktikkommission. 1867-68 var han
paa ny i Vestindien, denne Gang som Chef for Korvetten «Dagmar».
Korvetten var ogsaa i Rio Janeiro for at indkræve Brasiliens
Kontingent for Sundtoldens Afløsning, en Mission, der dog fuldstændig
mislykkedes. Da Søkadetakademiet 1869 nedlagdes, og Søofficersskolen
i dets Sted oprettedes, blev K. dennes første Chef, men
fratraadte dog kort efter for at overtage Stillingen som Chef for
Orlogsværftet, hvilket han vedblev at være til sin Afgang fra
Tjenesten; samtidig havde han dog nogle Udkommandoer: 1876 Chef
for Fregatten «Jylland», der overførte Kongen til og fra Rusland,
1882 Chef for Øvelseseskadren. I Kommissionen til Udarbejdelse
af Forslag til Søværnets Ordning var K. Medlem. Efter sin Afgang
beskæftigede han sig med forskjellige filanthropiske Sysler; han har
bl. a. indlagt sig Fortjeneste ved sit Arbejde for Oprettelse af
Lægevagtstationer. - K., der var en vel begavet Natur og en
flink Sømand, udmærkede sig navnlig ved en exemplarisk Nøjagtighed
i Tjenestesager; han blev 1869 Kammerherre, 1884 hvid Ridder
og døde Juleaften 1892. K. blev 1850 gift med Sarah Tomine Marie
Fanny Africana Knudsen (f. 22. Maj 1830), Datter af
Generalkonsul A. P. K.

Tidsskr. f. Søvæsen 1893.

C. With.


Krieger, Johan Cornelius, 1683-1755, Bygmester,
blev 1711 Gartner ved Orangerihuset i Rosenborg og 1721 tillige ved samme
Slots Lyst- og Køkkenhave, en Stilling, han beklædte til 1749. Han
havde med Flid lagt sig efter Arkitekturen, blev tidlig for kongl.
Regning benyttet som Bygmester og blev i 1722 kongl. Bygningsinspektør
og 1725 Overlandbygmester. Ved Opførelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free