- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
499

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Johan Cornelius, 1756-1824, Søofficer - Krieger, Johan Wilhelm Cornelius, 1788-1857, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog for ham; senere var han med Kongen i Fyn som øverstbefalende
over Søforsvaret, medens Fredsforhandlingerne førtes i Kiel.

I Maj 1814 overtog K. det ansvarsfulde Embede som Holmens
Overekvipagemester (Chef), efter at Admiral Kjerulff var gaaet af.
Det viste sig snart, at hans administrative Evner vare lige saa
udmærkede som hans Kriger- og Sømandsanlæg. Med utrættelig Iver
arbejdede han efterhaanden den nye Flaade frem, afskaffede mange
Misbrug, forbedrede de meniges Forhold og gjorde sig af disse
særdeles afholdt. Med sin faste Karakter, sin Takt og Tjenstiver
lykkedes det ham virkelig at fremkalde en ny og bedre Aand paa
Orlogsværfterne, saa at baade over- og underordnede med Lyst og
Frejdighed gave sig i Kast med den smukke Opgave at gjenoprejse
den faldne Marine. 1821 havde han den Sorg uventet at miste
sin Søn Hilmar K. i Vestindien; dette Stød gav hans Helbred et
Knæk, som aldrig forvandtes; han døde 9. Juli 1824. – K. var
1808 bleven Kammerherre, 1815 blev han hvid Ridder. Han var
gift 3 Gange: 1. (1787) med Sophie Wilhelmine Caroline f.
Bornemann (f. 1767 d. 1792), Datter af Generalavditør Vilh. B. (II, 542),
2. (1794) med Dorothea Sara Marie f. Meincke (f. 1777 d. 1809),
Datter af Justitsraad L. A. M., 3. (1811) med Anna Cathrine f. Falbe
(f. 1770 d. 1843), Datter af Etatsraad J. C. F.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
Arch. f. Søvæsen XIII (1841).

C. With.


Krieger, Johan Wilhelm Cornelius, 1788-1857, Søofficer,
Søn af ovennævnte Viceadmiral Joh. Corn. K. (d. 1824), er født
17. April 1788, blev Sekondlieutenant i Marinen 1805, Premierlieutenant
1809, Kapitajnlieutenant 1816, Kapitajn 1825, Kommandørkapitajn
1839, Kommandør 1842. 1807 var han om Bord i Vagtskibet
i Sundet, Fregatten «Frederiksværn», som forgjæves søgte at undfly
Englænderne og efter en kort Kamp 14. Avg. ved Vingø maatte
overgive sig. Aaret efter deltog han om Bord i Linjeskibet «Prins
Christian Frederik» i den bekjendte Kamp ved Sjællands Odde
22. Marts, hvilken Kamp endte med Linjeskibets Ødelæggelse.
1811 ansattes han som Chef for de ved Korsør stationerede Kanonbaade.
1812-13 gjorde K. Tjeneste paa Scheldeflaaden under
Admiral J. van Dockum. 1814 rejste han med Frederik VI’s Suite
til Wien og var der under Kongressen. 1818-21 var han uden for
Nummer og førte i den Tid et Koffardiskib paa Vestindien, senere,
efter nogle Vagtskibsposter, 1823-24 Chef for Briggen «St. Jan» i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free