Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krock, Henrik, 1671-1738, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
se i Naade til et af dem stiftet «Kunstnersocietet», den første
spæde og ydmyge Begyndelse til et Kunstakademi i Danmark.
Efter dernæst at have malet et Par allegoriske og mythologiske
Billeder til Frederiksberg drog han igjen, for tredje og sidste
Gang, til Italien og arbejdede et Par Aar hos Carlo Maratta. I
1705 var han igjen i Danmark, og her var der netop Brug for en
Hurtigmaler som K. til de mange Slotte og Paladser, der skulde
forsynes med Plafondmalerier og Dørstykker og «Ovidische Historien»
(mythologiske Billeder) osv. Det lader sig ikke gjøre her at give
en Fortegnelse over den svimlende lange Række af K.s Værker:
til Frederiksberg og Fredensborg, til Hørsholm og Rosenborg, til
Kjøbenhavns Slot og Palaiset bag Børsen, til Frydenlund og Selsø,
til Petri og Nicolai og Helliggejstes og den i 1794 nedbrændte
Slotskirke osv.; en stor Del af disse hans Billeder, deriblandt det
famøse «Dommedag» (1721), er gaaet til Grunde, da Christiansborg
(1794) og Frederiksborg brændte, og det er nu navnlig paa
Fredensborg og Frederiksberg, man maa studere K.s
Plafondbilleder. De vise os da K. som slet og ret Rutinemaler; baade
Billedernes Idé, Komposition, Anordningen i Rummet, Tegningen,
Forkortningerne, Karnationen, Luftperspektivet lade meget tilbage
at ønske, og hans alt dominerende dybe blaagrønne Farver gjøre
ham kjendelig blandt tusende andre. Men naar en Kunstner
saaledes som K. i Løbet af en halv eller hel Snes Aar skal levere
halvhundrede kæmpestore Plafondmalerier med 3 eller 400 Figurer
i naturlig Størrelse, kan man naturligvis hverken vente eller
forlange andet end Hastværksarbejde. – Portrætter slap K. kun
slet fra (der nævnes kun et eller et Par af ham), og naar han
malede Billeder af kongelige eller fyrstelige Personer, maatte Nic.
Wichmann, en anset Kontrafejer (d. 1729), male disse Figurers
Hoveder. – K. blev en velhavende Mand og førte et anseligt
Hus. 1722 blev han Kancelliraad. Da ovennævnte Kunstnersocietet
maatte flytte fra sit hidtil hafte Lokale i det Ahlefeldtske Hus paa
Kongens Torv, optog K. det i sit Atelier i det gamle Posthus bag
Børsen, ledede og styrede det og forsynede det med Undervisningsmateriale.
Han døde i Kjøbenhavn 18. Nov. 1738. – K. havde 1707
ægtet Helle Cathrine Rafn, f. Robring (f. 1678 d. 1718), derefter
17. Nov. 1722 Elisabeth Vilhelmine Magdalene v. Cummen (d. 1723)
og endelig 26. April 1724 Armgott Sophie Kofod (f. 1693 d. 1773).
Danske Mag. III.
Thiele, Kunstakademiet og Heststatuen S. 10 ff.
Kbhvns Skilderi 1807, Sp. 121.
Weilbach, Konstnerlex.
Meier, Fredensborg.
F. J. Meier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
