- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
507

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krog, Peder, 1654-1731, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wittenberg Magister, lagde sig efter de østerlandske
Sprog, Mathematik, Astronomi, drog 1677 til Magdeburg
og opholdt sig et Aar hos Christian Scriver,
hvorpaa han kom hjem 1678. Han blev Viceprovst
paa Kommunitetet og holdt Forelæsninger over de
orientalske Sprog, til han 1679 blev Rektor i Kjøge,
hvorfra han leverede en Disputats: «De miraculo solis
stantis in Gibeone». Det ses her, at han var vel
hjemme i det syriske og arabiske Sprog. Allerede 1681
blev han af Sophie Amalie Moth, der en Tid antoges for
en Slægtning af hans Hustru, hvad dog ikke er bevist,
kaldet til Provst paa Samsø og Sognepræst til Besser
og Onsbjærg. S. A. ægtede han Anna Dorothea Bremer, en
Borgmesterdatter fra Kiel (d. 1746, begr. 9. Marts, 86
Aar gammel). Her fra blev han 1. Dec. 1688 kaldet til
Biskop i Throndhjem, blev strax efter Dr. theol. og
1690 Justitsraad.

Fra nu af – hedder det – bleve Had, Møje, Forfølgelse
hans Lod, og det kan være rimeligt nok under de
herskende Forhold i Throndhjem. Han blev visselig ikke
vel modtagen, da begge Throndhjems Sognepræster havde
ønsket Bispestolen, men han satte haardt mod haardt
og søgte at ramme dem begge, hvor han kunde. Det gik
imidlertid ud over ham selv, og han kom til kort
i sine Processer med dem. Dette blev Begyndelsen
til den Række af Processer, hvori K. levede – i alt
13. Ogsaa uden for Domstolene fik han Strid, da et
stort Foretagende sattes i Gang inden hans Stift, og
det blev betroet en Mand, der var lige saa stridbar
som han.

Interessen for Finmarken var vaagnet i Slutningen
af det 17. Aarhundrede. Snart efter sin Ansættelse
fik K. Befaling at visitere Finmarken hvert 3. Aar,
og han efterkom sin Konges Vilje og gjorde den haarde
Rejse 1696, 1700 og 1705. Han vandt Interesse for
Finnerne, og hjemkommen fra den sidste Rejse sendte
han et indtrængende Andragende om Løn til nogle
Lærere, der kunde blive Præsterne til Hjælp. Dette
slog an hos Frederik IV, hvis Missionsinteresse var
vaagnet, men Resultatet blev et andet, end Biskoppen
havde tænkt. Allerede i Jan. 1706 blev det besluttet
at sende Student Poul Resen til Finmarken for at
undersøge Forholdene, uden at Biskoppen fik det
mindste dermed at bestille. Dette krænkede ham,
og han glemte det aldrig. Under Krigen maatte de
videre Forhandlinger stilles i Bero indtil 1714,
da Missionskollegiet blev oprettet. Omsorgen for
Finnerne blev nu overdraget Thomas v. Westen, og da
denne i sin Gjerning var stillet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free