- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
522

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogh, Jens Andreas, 1740-83, Præst - Krogh, Matthias Bonsach, 1754-1828, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overtog 1768 som adjungeret og succederende Sognepræst
Faderens Kald Daviken, blev 1773 Magister og 1774
virkelig Sognepræst og Provst over Nordfjord. 1780
forflyttedes han til Nykirkens Sognekald i Bergen,
hvor han døde 6. April 1783. Han var en vel begavet og
kundskabsrig Mand, havde hos Hans Strøm lagt sig efter
Naturvidenskaberne og bragt det vidt i enkelte Grene
heraf, navnlig Zoologi, som han til fulde beviser i
sin Beskrivelse over Nordfjord, der først blev trykt
40 Aar efter hans Død («Topograf.-statist. Samlinger,
udg. af Selskabet f. Norges Vel» II). I enkelte
Stykker – Nordlyset, Fiskestimenes Vandringer – ere
hans Gætninger vilde, men ellers staar hans Arbejde
højt blandt den Tids Bygdebeskrivelser, og han citeres
endnu af Videnskabsmænd. 1771, da Børnekopperne
efter 20 Aars Fravær atter optraadte i Nordfjord,
lærte han sig til at vaccinere og overvandt heldigen
Bøndernes Fordomme, saa mangfoldige Mennesker ved
ham bleve reddede. Da han maatte pensionere sin
Fader, levede han i Daviken i trykkede Kaar, og
hans Tid i Bergen blev for kort til, at han kunde
faa rettet paa Sagerne. Ellers maa Forholdene her
paa den Tid have været tiltalende for hans livlige
Aand, og han var en ivrig Deltager i den herskende
Selskabelighed. P. A. Heiberg, der var hans Huslærer,
og i hvis Arme han døde, roser ham som en begavet
Taler, om han end med de andre Præster i Staden
ikke kunde nævnes ved Siden af J. N. Brun. Efter
hans Død toge Bergens Borgere sig kjærligen af hans
Børn. Gift 2. Maj 1769 med Birgitte Margrethe Heiberg
(f. 14. Nov. 1744 d. 8. April 1798), Datter af Gabriel
H., Sognepræst til Nykirken (f. 1708 d. 1768), og
Cecilie Cathrine f. Widing (f. 1713 d. 1780).

P. A. Heiberg, Tre Aar i Bergen (Drammen 1829) S. 5 ff.
Bergens Adressekontors Efterretninger 1772, Nr. 21.

D. Thrap.


Krogh, Matthias Bonsach, 1754-1828, Biskop,
født 4. Okt. 1754 paa Vadsø. Faderen, Troels
K. (f. 26. Juli 1715 d. 17. Dec. 1803), var
Underbetjent ved den kongelige Handel, siden Foged
i Lofoten, Moderen Else Marie f. Bonsach. Han blev
privat undervist og dimitteret 1768, havde liden
Lyst til Theologien, men maatte dog til med den,
kom ind paa rationaliserende Afveje, men blev
ved Balle ført til sundere Anskuelser. Efter mange
Gjenvordigheder fik han theologisk Examen 1778. 1781
blev han Sognepræst til Lenvik, levede her i megen
Fattigdom til 1789, da han fik Vaagens betydelige
Kald og blev Provst over Lofoten. Her fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free