- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
567

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruse, Otto Friedrich, -1880, Døvstummelærer - Kruse, Peder, -1418, blev Ærkebiskop af Lund - Kruse, Philip, f 1676, s. Gruse (IV, 117) - Kruse, Stephan Dietrich, 1765-1813, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rejse til Nabolandenes Døvstummeinstitutter og udgav et større Skrift:
«Ueber Taubstumme, Taubstummenbildung u. Taubstummenanstalten»
(1853), der vandt fortjent Anerkjendelse. Hans senere
Forfattervirksomhed om samme Æmne skaffede ham adskillige Hæderstegn,
og 1878 modtog han Doktordiplomet fra det nationale
Døvstummeinstitut i Washington. Han døde i Altona 11. Marts 1880.

O. F. Kruse, Bilder aus dem Leben eines Taubstummen (Altona 1877).
Paulsen, Das Taubstummen-Institut zu Schleswig 1843-60.
Alberti, Schlesw.-Holst-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

P. Lauridsen.


Kruse, Peder, -1418, blev Ærkebiskop af Lund 1410,
uden at det kan oplyses, hvad Stilling han tidligere har beklædt. Heller
ikke om hans Styrelse som Ærkebiskop vides der noget af Interesse.
1417 skal han have agtet sig over til Slesvig By, som da
belejredes af Erik af Pommerns Tropper, for her at holde en
højtidelig Messe; maaske skulde derved Slesvigs kirkelige Afhængighed
af Lund indskærpes. Det Skib, der medførte hans Bispehue, Stav
og øvrige Insignier samt en Mængde andre store Kostbarheder,
blev imidlertid ved Mundingen af Slien erobret af nogle holstenske
Kapere og ført til Kiel (4. Avg.). Aaret efter døde Ærkebispen.

Kr. Erslev.


Kruse, Philip, d. 1676, s. Cruse (IV, 117).


Kruse, Stephan Dietrich, 1765-1813, Søofficer,
født 10. Dec. 1765, Broder til ovennævnte Professor Laurids K., blev
Sekondlieutenant i Marinen 1789, Premierlieutenant 1795, Kapitajnlieutenant
1801 og Kapitajn 1808. Allerede som Kadet kom han i Krigen,
i det han 1788 førte en Galej i den af Admiral J. Arenfeldt
kommanderede Kanonbaadsflotille, der understøttede Armeens
Indfald fra Norge i Sverige. 1791 ses han at have faaet Arrest paa
Holmen for urigtig Regnskabsaflæggelse over Proviant. 1795-98
kommanderede han forskjellige mindre Orlogsfartøjer ved den glückstadtske
Ekvipage paa Elben; 1801 var han Chef for et Linjeskib
oplagt til Krigsbrug i Christianssand, men kom ikke i Virksomhed;
Aaret efter førte han Fregatten «Najaden» paa et kort Togt; 1802-5
Chef for Vagtskibet i Store Bælt. 1807-10 var han ansat ved
Kanonbaadsforsvaret paa Kjøbenhavns Red; han deltog her hæderlig
i de Kampe, der 1807 førtes mod Englændernes lille Eskadre, der
forgjæves søgte at bombardere Hovedstaden fra Søsiden. I Nov.
1810 ansattes han som Chef for den ved Glükstadt stationerede
Styrke, hvor han gjentagne Gange med stor Tapperhed forsvarede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free