- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
568

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruse, Ulrik Christian, 1666-1727, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig mod Englændernes Angreb med overlegne
Kræfter. Da Fæstningen Glückstadt i Slutningen
af 1813 blev angreben af de allierede,
deltog K. ogsaa i Forsvaret, men faldt her
27. Dec. – 1800 blev K. gift med Jomfru Schoetz.

C. With.


Kruse, Ulrik Christian, 1666-1727, Officer,
Søn af Oberst Mogens K. (s. ovfr.), var født 12. Avg. 1666 i Thisted.
19 Aar gammel blev han menig i Drabantgarden med
Fændriks Rang og 2 Aar efter Sekondlieutenant ved
jyske Infanteriregiment. Da der 1692 sendtes et dansk
Hjælpekorps i kejserlig Tjeneste, traadte K. over i
det til Korpset hørende Dragonregiment, som han i 6
Aar fulgte under Felttogene i Ungarn og Polen. Efter
Hjemkomsten fik K., der 1695 var forfremmet til
Kapitajn, 1699 Kompagni ved de nationale Dragoner i
Norge, blev her 1701 Major, 1704 Oberstlieutenant,
1710 Oberst og s. A. Chef for Regimentet (det senere
1. søndenfjældske), med hvilket han 1711 tog Del i
Indfaldet i Baahus Len. Under Grænsebevogtningen
i Vinteren 1715-16 stod han først ved Næs under
Vingers Kanton, men fik senere i Steden for Arent
Krag (ovfr. S. 426) Overkommandoen i Basmos Kanton,
øst for Øjeren. Her var det, at han havde den
navnkundige Kamp ved Høland 9. Marts 1716. Natten
forud havde Oberstlieutenant U. F. Brüggemann (III,
188), Føreren for den K. underlagte Fodfolksstyrke,
ladet sig overraske af Carl XII, der selv førte sin
Avantgarde. K. sendte, saa snart han havde faaet Nys
om Fjendens Fremrykning, Ordre ud til sine lovlig
vidt dislocerede Kompagnier om at samle sig, men
hans Kamplyst var for stor til at afvente Ordrens
Udførelse. Med o. 200 Dragoner kastede han sig
ved Daggry over den 3dobbelt overlegne Fjende,
og Følgen blev, at hans Angreb blev afslaaet og
han selv, blødende af flere Saar, afskaaren og tagen
til Fange, i Steden for at han, om han var optraadt
med sin samlede Styrke, havde haft gode Chancer for
at bemægtige sig selve Carl XII’s Person. Kampen
havde dog gjort den Nytte, at den fik Fjenden til
at gaa forsigtigere frem, og at der derved vandtes
Tid for de norske Tropper. Den 50aarige K. havde
derhos vist en saa glimrende personlig Tapperhed og
Vaabenfærdighed, at Kong Carl behandlede sin Fange med
den mest udmærkede Agtelse, hvorom flere Anekdoter
bære Vidne. Men ogsaa hos sin egen Konge vandt K.,
der snart blev udvexlet, den Paaskjønnelse, hans
heltemodige Færd fortjente. Endnu s. A. forfremmedes
han til Brigader, og ikke nok hermed. Vel blev der
indledet krigsretlig Undersøgelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free